Korttegnerne og blomsterne
Kartografer er et gammelt dansk ord for personer, der blandt andet tegner land- og søkort. Hvordan denne profession hænger sammen med blomster og andre planters naturlige livscyklus – at visne for senere at blomstre op igen – vil jeg lade være op til amatørdetektiverne og i stedet give mig i kast med debutalbummet Wilt & Blossom fra københavnerdrengene i Cartographs. Bandet blev dannet tilbage i 2014 og har siden da udgivet tre singler og en EP. Og nu, efter at være blevet indlemmet i folden hos det efterhånden allestedsnærværende Prime Collective, kommer så debutpladen. Musikalsk er vi ude i en omgang stemningsfuld post metal med rødder i hardcore, afstikkere til folk og en smule black metal.
At spille sin genre på hard mode
Pladen starter med nummeret ”Wilt Over Time”, og kan man sin MØL, er det tydeligt at høre, at det er samme producer som på Jord, Chris Kreutzfeldt, der har været inde og dreje på knapperne. Hvilket gør, at der er en hel del ligheder mellem Cartographs og MØL på produktions- og lydsiden. Det er det massive og omsluttende lydbillede med masser af rumklang, der er i fokus. Cartographs formår dog ganske hurtigt at gøre de tanker man måtte have omkring plagiering af MØL til skamme, idet deres indgangsvinkel til at skrive musik bunder i melodisk hardcore og ikke i black metal.
Men når Cartographs spiller en genre, der deler elementer med den genre MØL spiller, og dertil også vælger samme producer, så gør Cartographs det unødigt svært for sig selv ved af og til at tilføje black metal-elementer. Det halter lidt i de sektioner, minder lidt for meget om MØL, og man venter på, at de vender tilbage til deres mere hardcore inspirerede post metal.
At spille post metal med udgangspunkt i hardcore er der dog intet nyt i. Det er der, en af genrens mastodonter – Neurosis – startede. Cartographs forsøger dog heller ikke på nogen måde at overbevise lytteren om, at de har genopfundet den dybe post metal-tallerken. De tilføjer et strejf af folk i deres passager med akustisk guitar og giver deres bud på, hvordan genren skal lyde. Og der er faktisk slet ikke dårligt. Det akustiske element formår virkelig at fremhæve og komplimentere de store stemningsmættede lydflader og faktisk gøre dem endnu mere overvældende i sin fremtoning. Kombinerer man dette med den råbte vokal og en produktion, der med sin rumklang tilføjer lyden noget varme, ender det ud i en plade, der ganske smukt tegner et billede af hardcoregenrens ånd – at være inkluderende og tryg.
Post-ikke-så-meget-pis-metal
MØL-referencerne kommer Cartographs sandsynligvis ikke udenom på Wilt & Blossom. De er der, men lad os ikke bruge mere tid på dem. For i en verden hvor alle bands efterhånden skal spille post black, post død, post-et-eller-andet-sygt, leverer Cartographs lige ud af landevejen post metal, som post metal skal lyde. Der er højt til loftet, og det er de atmosfæriske og stemningsmættede lydflader, der dominerer lydbilledet. Meget mere kan man ikke tillade sig at bede om, men alligevel tilføjer Cartographs lige lidt hist og pist, der fremhæver og komplimenterer pladens styrker. Hvilket samlet set gør Wilt & Blossom til en ganske imponerende debut.
