Aktiv dødshjælp på den lange bane

Ifølge en beregning fra FN så står temperaturen til at stige med 2,5 grarder i gennemsnit på verdensplan inden år 2100, hvis vi ikke reducerer udledningen af CO2. En sådan stigning vil resultere i alverdens klimakatastrofer, gøre millioner hjemløse og være et kæmpe skridt på vejen til vores alle sammens undergang. Med andre ord er vi ved at hamre de sidste søm i vores kuldioxidkiste. Jeg vil næsten vædde med, at det er denne tanke, der har lagt navn til danske Carbon Tomb, som netop er aktuelle med debuten Carbon Tomb.

Gyde olie på vandene? Nej tak!

I forlængelse af denne kulsorte navngivning, så er det da også passende, at Carbon Tomb gør sig i et virvar af dissonant dødsmetal, black metal og grindcore.

Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg er mere pjattet med en sådan genrekombination, end BP er med at bestikke og opkøbe alt, der bare lugter af grøn energi og klimavenlighed. “Haunted Gut” og “Chthonic Cross” viser på hver sin måde, hvor effektiv denne genresandwich kan være, hvis den smøres ordentligt. På førstnævnte indtager grinden førersædet og brager som en tsunami igennem enhver forhindring, mens de militante Immolation-rytmer lægger en solid base for den black metalliske skræk og rædsel. Det er nådesløst, voldsomt og smukt som en steppebrand. Anderledes langsomt bliver det på “Chthonic Cross”. Her ledes angrebet af den dissonante død, stærkt bakket op af black metallen, og tilsammen skaber de et lydtema, hvor frygten driver ned ad væggene, og grinden kommer som et jumpscare, når du mindst venter det. Der er en vis fascinerende modbydelighed over det, og man kan ikke lade være med at kigge – lidt som at se måger kæmpe for livet i et olietilsølet hav.

Åbneren “Swollen Mass” kunne dog godt bruge et par liter sort guld eller fem ekstra, da den mere regulære dødsmetal ligger lige lovlig tungt, og der aldrig for alvor bliver åbnet op for hverken dissonans eller lidt mere blackede elementer. Det er acceptabelt, men en smule under niveauet af de to andre skæringer. Derudover så er det til tider svært ikke at se Carbon Tomb som en simpel sammensmeltning af Dysgnostic og Genocide Doctrine – både fordi det virker til, at der er ”gået Island” i de tre bands’ lineup, men også fordi der i Carbon Tomb ikke for alvor bliver gjort noget for at skille sig, lydmæssigt, ud fra de to primære bands. Produktionen er taget med fra Genocide Doctrine, guitaren er leveret af Dysgnostic, trommerne er lidt en hund fra hver by, og sådan kan man blive ved med at klippeklistre.

Kun Al Gore er utilfreds

Begyndte jeg dog for alvor at brokke mig over, at der er overlap i noget så smalt som den danske grindcore og dissonante dødsmetalscene, så er det kun, fordi der ikke er meget andet at brokke sig over. For der er reelt set ikke meget at brokke sig over på Carbon Tomb. Det er en kulsort og fandenivoldsk satan, som leverer lige den slags olieindsmurte menneskefjendske dødsmetal, som vi alle kan bruge, når diverse borgmestre bliver hyldet for en ikke-eksisterende grøn omstilling.