Cannabis Corpse - From Wisdom to Baked

From Wisdom to Baked

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Thrash metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Weed, komedie og dødsmetal

Normalt beslægter man marihuana med metal genren stoner-metal, som typisk er langsom og tung, det er Cannabis Corpse, hvis navn er parodi af legenderne Cannibal Corpse, dog overhovedet ikke! Cannabis Corpse er hård dødsmetal og den eneste weed-humor der er, ligger i deres tekster. Deres sange referer oftest til andre sange, f.eks. ’’Tube of The Resinated’’ mod Cannibal Corpse’s ’’Tomb of The Mutilated’’.

Cannabis Corpse kommer fra Richmond, Virginia og består af medlemmer fra både Municipal Waste og GWAR. Selvom Cannabis Corpse måske lyder lidt som en parodi, grundet navnet, så er deres musik af eget og original materiale. De kom ud i 2006 med demoen, som til sidst blev til EP’en, Blunted At Birth og var de første til at skrive kontrakt med Forcefield Records. De har i alt lavet tre EP’er og tre fulde albums, hvoraf det tredje er den nye From Wisdom To Baked.

Kaos der er godt røget til

’’Baptized In Bud’’ er det første nummer, der trækker os ind i det altødelæggende miljø og efterfølgende har vi nummeret ’’Zero Weed Tolerance’’. Begge numre er vildt brutale og fyldt med ondskab. Ligesom albummet i sig selv, så har de to sange lidt den samme stil med hurtige og tung guitar riffs, blast beats og masser af ond growl, men numrene står også ud hver for sig, hvilket giver en følelse af variation og originalitet. Man kan sagtens høre, at det er Cannabis Corpse, der spiller, men også, at det er noget nyt de har gang i. Lyden har fået en del forbedringer, da lyden fra Tube of the Resinated og Beneath Grow LightsThou Shall Rise har den lidt mere thrashede og rustne lyd, som meget dødsmetal har i starten, så har From Wisdom to Baked en mere finpudset lyd, så man også kan bekende sig med de små detaljer, selvom det ofte er svært i dødsmetal. Bl.a. kommer bassen meget til udtryk og har en god gennemslagskraft.

From Wisdom to Baked er virkelig hård dødsmetal, men også med stor hastighed. Sange som ’’Pull The Carb’’ og ’’Considered Dank’’ viser virkelig, hvordan man slå en hammer hårdt og hurtig. Og ja, der er død-mig her og død-mig der, men sangene slår også igennem for sig og hvert nummer har sit eget lille specielle tiltag. Tag det klingende og melodiske C-stykke med en skønagtig guitarlyd i ’’Considered Dank’’ eller måske det hårde break i ’’THC Crystal Mauntain’’. Ja, Hver sang har lidt at bringe, hvilket gør, at hver sang er lidt speciel for sig.

Der er dog også det, at lige som alt andet dødsmetal, så virker albummet en smule kaotisk. Ikke at de forskellige dele virker malplaceret eller andet, men gennemsnits tiden er omkring de tre minutter, så ting kommer oftest væltende imod en, hvilket giver hovedet en hård omgang. Man kan dog stadig mærke, at det er selve musikken som er deres momentum og ikke satiren, da den ligger i undertonerne og næppe fremkommer udover i teksterne.

Storheden flader ud

Udspillet fra From Wisdom To Baked har sgu givet undertegnet stor nydelse, for de er ikke blot stereotypisk dødsmetal, men har lidt mere at byde på. Dog snakker vi ikke noget stort og gennembrydende, men bare lidt ekstra. Hver sang har også sin eget lille gren med frugter på, men overordnet set, så kan albummet også virke lidt platau. Jo,sangene har sine storhedsstunder, men udover det gode C-styk eller den fede solo, så kører det ikke så vildt meget længere. Dog er det et godt album med gode stunder i og det giver også håret en god svingtur, når man ikke kan lade hovedet stå stille, alt imens ens øregang bliver lemlæstet. 

Tilføj kommentar