Candlemass - King Of The Grey Islands

King Of The Grey Islands

/ VME · Udkom

Type:Album
Genre:Doom metal
Spilletid:53:13
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Efter den evindelige farce man kunne forfølge i medierne om Messiah Marcolins kommen og gåen i bandet, var det nok de fleste der blev overrasket da det blev officielt at den nye Candlemass forsanger ville blive, ingen ringere end Robert Lowe fra de næsten ligeså legendariske Solitude Aeturnus. Men kan han så leve op til de forventninger man ville have i forbindelse med en Candlemass sanger? - manden har jo uden tvivl et udmærket ry blandt Doom fans verden over. Mit svar ville være at det kan han uden tvivl, han er ingen Messiah klon og godt for det. I stedet giver Robert sangene et mere rå og direkte udtryk til musikken, hvor hans forgænger jo hørte mere til det episke og teatralske. Denne plade er nemlig også i forhold til dens forgænger en del mere rå og upoleret, desuden er den også meget mere utilgængelig end de mere iørefaldende melodiske sange fra den forrige. Faktisk kan man kalde "King of the Grey Islands" for en blanding mellem Candlemass, halvfjerdser Doom og Leifs sideband Krux. Selvfølgelig lyder det som Candlemass men der er dog små steder her og der gør pladen en anelse forskellig fra sine brødre. Her og der kunne man måske også have strammet lidt op på arrangementerne, da enkelte sange har en smule tendens med at trække i langdrag. Men så er der jo også Doomperler som "Devil Seed", "Emperor of the Void" og den fantastisk tunge og drevne "Clearsight" der tager prisen som bedste sang på pladen. Die hard Messiah fans vil nok vrisse en smule på næsen af denne plade, medens folk der tænder mere på "Epicus Doomicus Metalicus" og "Dactylis Glomerata" nok skulle få det skægt med den her plade.

Kommentarer (2)

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Lyder spændene! Men Leif

Lyder spændene! Men Leif Edling laver jo også kun gode sager, både Krux, Candlemass og Abstrakt Algebra er jo svinefedt. Glæder mig til at høre denne skive.

Ole Bach

Indlæg: 236

ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ GAB

ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ GAB GAB
Hilste iøvrigt på den tidligere sanger i bandet Messiah Marcolin til Sweden Rock og kan oplyse han har gang i et projekt med noglesvenske musikere, så grovbrødet skal atter hyle og brøle som han har fået skoldhedt kebab i bukserne.