Caliban forstår at levere ægte metalcore
Hvis man skal finde ind til selve hovedessensen af, hvordan metalcore og deathcore bare skal lyde, så er man nødt til at rette blikket – og ikke mindst ørerne – mod Tyskland. Helt nøjagtig mod bandet Caliban, som med deres mere end 20 års erfaring virkelig forstår at levere varen og alligevel forny sig – her med deres 11. album. I Elements tekster er der denne gang taget udgangspunkt i de fire elementer: Jord, Luft, Ild og Vand, til at symbolisere realisering, ideer, magt og følelser.
Hårdere, men mere melodisk
Bandet har selv udtalt, at de med Elements har ønsket at beholde selve essensen af deres tidligere udgivelser, men samtidig at blive tungere, bedre og mere melodiske. Om de er blevet tungere, er nok til at diskutere, men bedre og mere melodiske er de i høj grad blevet. Det er jo heller ikke svært at beholde noget af sin essens, når man i modsætning til de fleste andre bands faktisk beholder sit line-up gennem hele sin band-karriere, og i gennemsnit leverer et nyt og godt album hvert andet år til stor glæde for os fans.
Albummet starter vanen tro lige på og hårdt for dernæst at hidse sig lidt ned. Åbningsnummeret, ”This is War”, er et af de bedste metalcore numre, jeg til dato har hørt og viser virkelig, hvad bandet er støbt af. Jeg begriber simpelthen ikke, at de ikke udgav dette nummer som en single eller som en YouTube video op til albummets udgivelse, men måske ville de bare gemme det bedste til albummet. Hvem ved?
Resten af albummet byder på flere gode skæringer, den ene mere catchy end den anden. Mine to personlige favoritter er ”This is War” og ”I am Fear”. Den perfekte kombination af growl, clean voice, kor og hele den melodiske fremførelse river en med i farten, og for mit vedkommende havde jeg svært ved at holde kroppen og garnet i ro. Men også det tyske track, ”Ich Blute Für Dich”, viser med al tydelighed, at kvalitets-metalcore også kan spilles på deres modersmål. En skæring, der også skiller sig en del ud, er ”Carry On”, der mest af alt lyder som et nummer, Linkin Park kunne have leveret – en skæring, som jeg ikke helt er fan af.
Følg den gamle opskrift
Det er tydeligt, at bandet følger samme gamle opskrift, som de har fulgt i alle de andre år, med hensyn til opbygningen af albummet: Det obligatoriske tyske nummer og det brutale åbningsnummer. Selvfølgelig har de været nødt til at forfine og forbedre opskriften hen ad vejen, men ”as long as it works, don’t fix it” lader til at være deres holdning. Trods dette anser jeg dette album som tæt på et mesterstykke næsten fra start til slut, fremført af et band, der ved hvad de gør, og hvordan de skal gøre det. Hvis du ikke allerede har investeret i denne plade, burde du virkelig gøre det; det er en perle i enhver metalcore fans samling. Desværre ligger deres forudsigelighed lidt til grund for min karakter, som dermed ikke kan komme helt op over skyerne, men må svæve rundt lidt under dem.
