Caliban - I am Nemesis

I am Nemesis

· Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Hardcore
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 6,3/10 baseret på 3 stemmer.

Så er der nyt fra det samfundskritiske, tyske metalcore-band Caliban i form af det ottende studiealbum, ’I Am Nemesis’, der kommer på gaden den 6. februar. Tekstmæssigt er albummet en fortsættelse af Calibans seneste album, ’Say Hello To Tragedy’, der udkom i 2009.

Ved første gennemlytning virkede albummet voldsomt kaotisk, og jeg kunne ikke helt finde ud af om Caliban gerne vil lyde som Suicide Silence, Trivium eller With Broken Wings. Men da jeg begyndte at fokusere lidt mere på hver enkelt sang, så holdt Caliban genren 100 %, og det var ikke nær så kaotisk at lytte til i længden. Musikken fungerer virkelig godt rent teknisk og kontrasten mellem growl og clean vokal er vellykket og effektiv, og gør sangene meget stemningsfulde. Det eneste minus er at forsangerens growl til tider er svært at forstå – og det er ret synd, når Caliban ellers ligger så meget vægt på netop lyrikken. Albummet som helhed handler om menneskers grådighed, magt, frygt, mangel på kontrol og alle de ting, der går galt ude i verden.

Så hvis du er til metalcore eller bare har lyst til at give Caliban en chance, så kan du jo passende smutte forbi Pumpehuset i København den 9. februar, når de kommer forbi på Get Infected 2012-turnéen, sammen med blandt andet We Butter the Bread With Butter, All Shall Perish, Attila og Eyes Set To Kill. Det bliver vildt!

Tilføj kommentar