Believer - Transhuman

Transhuman

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Alternativ metal
Spilletid:53.59
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Believer er et amerikansk metalband, der beskrives som et teknisk/progressivt thrash metal band. Bandet havde en længere pause mellem album det trejde album "Dimensions" (1993) og det fjerde "Gabriel" (2009), og er nu tilbage med album nummer fem "Transhuman".

Jeg ved ikke, om thrash-stemplet passer 100% til denne udgivelse. Der er da nogle thrash elementer hist of her (så som i "Clean Room" og "Ego Machine"), men der er meget mere fokus på det eksperimenterende og det progressive, og der gøres meget brug af skæve rytmer og offbeat grooves samt alternative og lige frem dissonante akkorder, og et nummer som "Ego Machine" er med sine mange finurligheder nok et meget udfordrende nummer, hvis man ikke er vant til progressiv musik. I andre numre så som "G.U.T." og "Transfection" gøres der brug af episk-symfoniske og elektroniske elementer, som kombineres med grooves og nærmest nu metal-agtige vokalmelodier i omkvædet (omkvædet i "Lie Awake" kunne jo være taget direkte fra en Linkin Park sang).

Produktionen er meget poleret, men det gør ikke så meget, da man bedre kan lægge mærke til alle detaljerne - og dem er der en del af. Albummet er karakteriseret af variation, men der holdes alligevel en stilistisk og produktionsmæssig rød tråd hele vejen igennem.

Der er tale om et interessant album, hvis eksperimentielle natur (og Linkin Park-agtige omkvæd) måske kan skræmme enkelte lyttere væk; men hvis man er frisk på en udfordrende musikalsk rejse, kan man roligt tjekke det ud.

Tilføj kommentar