Barus lægger arm med de største på flot debutalbum

En overset perle 

2018 har ikke alene været et godt år for musikken generelt, det har i særdeleshed også været et godt år for den progressive dødsmetal. Alkaloid, Rivers of Nihil og Revocation, for lige at nævne nogle af de mest omtalte, har alle fået meget pæn omtale for deres respektive udgivelser sidste år. Men så er der også alle de bands, som ikke er helt så kendte, og deriblandt kan man godt finde noget aldeles god musik, hvis man ser grundigt efter. Et af disse bands er franske Barus, der netop har udgivet deres første langspiller. Albummet hedder Drowned og fortjener også at blive nævnt som et af det forgange års bedste udgivelser inden for genren.  

Fee’ døø’ serveret med frisk og jazzet black 

Fast forankret i gode gammeldags dødsdyder krydrer Barus deres musik med en hel del black metal og en masse skønne progressive elementer. Fundamentet i den klassiske dødsmetal kommer til udtryk gennem den utrolig vellydende mur af guitar og bas samt forsanger K’s ganske habile growl, og ved første lyt kan man faktisk foranlediges til at tro, at her er tale om almindelig old school dødsmetal, som vi har hørt tusindvis af gange før. Man skal dog ikke ret langt ind i åbningsnummeret ”Descry”, før diverse temposkift og sjove skalaer begynder at afsløre, at Drowned er en plade fyldt med fantastiske twists og iørefaldende progressive overraskelser. Sikke en start!

Tendensen fortsætter på hårdtslående ”Engorge”, og den smukke ”Dissever”, hvor de melodiske progressioner fra black metal og de næsten jazzede harmonier og mellemspil kommer endnu mere til udtryk. Det er dejlig musik, der fortsætter pladen ud. Man er næsten blæst bagover af tilfredsstillende indtryk efter første gennemlytning af albummet, og generelt bliver pladen ved med at overraske og afsløre nye små finurligheder, for hver gang man smider den på – det vidner om grundigt arbejde og gode sangskrivningsevner. Tusind tak for det!  

Skal jeg med pistolen for panden komme med en anke, vil det være, at Barus af og til har en tendens til at blive for meget i deres comfort zone. Personligt ville jeg ikke have noget imod, at musikken kom endnu længere ud mod kanten frem for at være konstant forankret i den klassiske dødsmetal og lettere forflosklede virkemidler. Men her er det, man skal huske på, at bandet stadig er ungt og nyt. Og bevares da; vi befinder os i afdelingen for flueknepperi.  

Progressiv død for de øvede 

Barus har været næsten et år om at skabe Drowned, og samtlige af albummets 54 minutter vidner da også om et band, der er enormt grundige. Samtlige instrumenter lyder fremragende, vokalen ligger præcis, hvor den skal, og så er især sangskrivningen på et meget højt niveau. Næste gang må de som nævnt godt bevæge sig en anelse længere ud mod kanten og satse endnu mere på det skæve og overraskende, men det ændrer ikke på, at de har begået en absolut anbefalelsesværdig plade.  

Er man til progressiv dødsmetal, der udfordrer sanserne og kræver lidt af sin lytter, skal man ikke tøve med at give Barus en chance.