The Banner - Each Breath Haunted

Each Breath Haunted

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hardcore, Metalcore
Spilletid:42:26
Antal numre:13

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

The Banner bliver altså ufrivilligt morsomme, når de i deres pressemateriale skriver at de blander hardcore, punk og blackmetal (?). Hardcore? - Ja, så absolut! Punk? -Tjah i nogen grad. Men blackmetal?!? - På ingen måde... Det må skyldes den typiske amerikanske uvidenhed om hvad der foregår andre steder end i deres egen baghave - og det er jo heller ikke fordi amerikanerne ved noget om blackmetal overhovedet, hvilket vi jo har hørt og set ret så tåbelige og grinagtige eksempler på. Alt dette er jo selvfølgelig også en hel anden historie.

Ingen tvivl om, at The Banner spiller ganske habil hardcore, med et fingredrys punk her og der, der dog mangler de sidste hår på nosserne for virkelig at smadre igennem. Det der rykker på "Each Breath Haunted" rykker sgu virkelig også igennem, men der er altså også en sjat ligegyldige passager, jeg godt kunne undvære. Produktionen er som den skal være til denne genre: Rå, møgbeskidt, vaske ægte og upoleret hardcore. Alt i alt en en blandet oplevelse, der ikke ligefrem vil gå over i historien, men som under alle omstændigheder bør have et par rotationer i anlægget, hvis man er til hardcore og punk.