DETEKTOREN
Avantasia spiller koncert på Wacken Open Air 2017.
Avantasia - The Mystery Of Time

The Mystery Of Time

· Udkom

Type:Album
Genre:Symfonisk metal
Spilletid:61.57
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Tag med Avantasia på eventyr

Det sker en gang imellem at et bandmedlem keder sig, og laver derfor et projekt ved siden af. Det er dog ikke så tit vi ser, at det lykkes. Selv har jeg oplevet det med Jari (ex-Ensiferum) og Wintersun, og her med Tobias Sammet (Edguy) og Avantasia (og selvfølgelig også Down, Stone Sour og nogle flere). Sammets projekt beskrives bedst som en supergruppe, eller en rock-opera, da han har utrolig mange musikere ind over. Der er gæsteoptrædener fra folk som Biff Byford (Saxon) over Russell Gilbrook (Uriah Heep) til vores kære Ronnie Atkins (Pretty Maids), og det er bare på Avantasias seneste album, The Mystery Of Time, som jeg har fået æren af at anmelde. Jeg må sige, at jeg er positivt overrasket.

Historien starter på nummeret ”Spectres”, hvor introen er længere end på langt de fleste albums. Når introen så er overstået, dominerer orkestret tydeligt. Her bruges violinerne rigtig godt. Vokalen kommer på, og tempoet sættes lidt ned, mens klaveret toner frem i et kort øjeblik. Sangens vers er meget solidt, men med bløde passager hvor klaveret dominerer. Det er oftest lige før omkvædet, hvor der er noget mere energi end på versene. Her demonstrer Sammet også hans ganske fornuftige vokal.
På andet nummer kommer der lidt mere fart på, og en lidt mere energisk guitar. Nummeret hedder ”The Watchmakers Dream”, og er et af albummets bedre numre. Der er også meget keyboard på dette nummer. I modsætning til ”Spectres” er ”The Watchmakers Dream” et nummer, som har en melodi, der gør en glad i hovedet, og man kan næsten ikke lade være med at synge med. Her er albummets første keyboardsolo også.
Næste nummer, Black Orchid, er mere i den episke ende. Det høres først med den rigtig gode violin i starten, og det lidt nedsatte tempo. Verset kører i et midt-tempo, og er generelt velspillet, men ikke særlig episk. Det kommer i omkvædet, hvor der skrues op for violinerne, og Sammet giver sig fuldt ud. Det resulterer i en episk følelse, som man kun ser i metal-operaer. I slutningen af sangen hører man også en ganske god guitarsolo.
Efter en ganske fornuftig guitarsolo på ”Where Clock Hands Freeze”, og albummets single og eneste egentlige stille nummer, ”Sleepwalking”, kommer det første lange nummer. Det hedder ”Savior Of The Clockwork”. Det er det første af to numre, der varer over 10 minutter. Introen er rolig, og forholdsvis lang, men når første vers begynder kommer der energi på nummeret. Med så langt et nummer kan man nemt komme til at kede sig, men det synes jeg ikke, at man gør her. Der er en god fordeling af energi og tempo, så det passer helt perfekt, og så er det hele rigtig velspillet. Dog giver Sammet sig ikke så meget her.
På næste nummer synger vores kære Ronnie Atkins med. Det hedder ”Invoke The Machine”, og er et af de mest tempofyldte numre på albummet, og minder egentlig lidt om noget man kunne høre fra Pretty Maids. Guitaren har fået en ordentlig opstrammer, og trommernes dobbeltpedal bruges flittigt. Selvom nummeret lyder meget som Pretty Maids, så er det alligevel unikt, og generelt rigtig godt sammensat.
Albummet slutter af med et langt nummer, som er mere episk end det første. Sangen hedder ”The Great Mystery”, og starter i den helt rolige ende. Den bygger op til omkvædet, hvor den bliver rigtig episk og lidt atmosfærisk. Selv endte jeg med at døse lidt hen, hvilket jeg synes er en super god slutning på albummet, for så har man fået lige tilpas af den gode musik.

Selvom musikken til tider balancere mellem almen rock og symfonisk metal, så slipper Avantasia utrolig godt af sted med The Mystery Of Time. Hele albummet er velspillet, og på trods af, at der er så mange forskellige musikere på albummet, er der alligevel en sammenhæng. Det eneste sted, hvor der er lige ved at gå galt er på ”Invoke The Machine”, hvor der kommer til at lyde lidt meget som Pretty Maids. Orkestret bruges også rigtig godt, og det understøtter guitar og trommer som det kun ses hos få andre bands. Der er dog plads til forbedringer, og det er derfor albummet ikke får topkarakter. Men jeg vil dog alligevel til enhver tid anbefale Avantasia.

Hvis du køber bonusversionen får du to bonusnumre med. Det er ”The Cross And You”, og ”Death Is Just A Feeling (Alternative Version/Tobias Sammet)” oprindeligt fra Angel Of Babylon. Dem har jeg ikke haft mulighed for at høre, men ud fra albummet (og den oprindelige version af “Death Is Just A Feeling” at dømme) er de pengene værd.

Sleepwalking er albummets single og eneste stille nummer.

Tracklist

  1. Spectres
  2. The Watchmakers Dream
  3. Black Orchid
  4. Where Clock Hands Freeze
  5. Sleepwalking
  6. Savior In The Clockwork
  7. Invoke The Machine
  8. Whats Left Of Me
  9. Dweller In A Dream
  10. The Great Mystery

Tilføj kommentar