Ashcorn - X-Spleen-8

X-Spleen-8

Udkom

Type:Demo
Genrer:Nu Metal, Alternativ metal
Spilletid:31:33
Antal numre:8

Officiel vurdering: 1/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Gaaab. Når det mest spændende ved en cd er introen, så er det sgu ved at være skidt. Hvad så blot er endnu mere skræmmende er, at det der gør introen bare en smule spændende, er nysgerrigheden for hvad debutalbummet "X-Spleen-8", fra italienske Ashcorn indeholder. Og jeg må sige med det samme, at jeg tvivler stærkt på at der er mange mennesker rundt om på kloden der vil finde denne udgivelse spændende og oprivende. Ashcorn spiller en omgang ganske traditionel nu-metal, blot tilsat en hel del synthesizer samt kvindelig vokal. Og udover at sangene på "X-Spleen-8" er ganske uinteressante og traditionelle, så er netop de to ovenstående punkter med til at gøre kvaliteten af musikken endnu dårligere. Nogen har åbenbart fortalt Ashcorn at det ville være fedt at krydre den i forvejen tamme nu-metal med en pokkers masse synthesizer. Okay Ashcorn, den her får i gratis: "metal og synthesizer fungerer kun godt sammen i meget få tilfælde". Det andet frustrationselement, Sofias vokal, kan med fordel også undværes. Faktisk har hun, i nogle få passager, en ganske udmærket vokal som minder en del om Sandra Nasic fra Guano Apes, men desværre vælger hun alt for tit at forvrænge sin vokal så hun lyder som Babylon Zoo(manden der havde sit one-hit-wonder "Spaceman"). Og dette passer bestemt heller ikke ind i metalverdenen.

Alt i alt bør man undgå Ashcorn, medmindre man ligefrem går og venter med spænding på den dag hvor Babylon Zoo slår pjalterne sammen med et middelmådigt nu-metalband.

Tilføj kommentar