Arven - Music Of Light

Music Of Light

· Udkom

Type:Album
Genre:Symfonisk metal
Spilletid:51.45
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Music of Light er debut skiven fra den tyske symfonisk, melodiske, gotiske band Arven. Arven består af af seks medlemmer, hvor alle er kvinde. De seks kvinder supplerer hinanden ganske godt, og Music of Light er egentlig en fin skive, hvis man er til den mere gotiske del af metallen, for der er ingen tvivl om, at bandmedlemmerne har lyttet en del til bands som Nightwish og Within Temptation. En af de ting, som gør mig mest glad, hvad angår Music of Light er, at vokalen bliver holdt på et nogenlunde udholdeligt niveau. Jeg har til tider problemer med lytte til skiver fra Nightwish under Tarja eraen, da hendes vokal flåede mine ører til blods. Jeg har problemer med den opera lignende sang, som flere og flere gotiske bands vælger at benytte, og derfor er det opløftende med en gotisk skive, hvor man ikke føler, at ens ører bliver maltrakteret. For jo. Der er visse opera elementer på Music of Light, men de er holdt i et niveau, så de ikke bliver så forfærdeligt irriterende, som jeg har oplevet andre steder. Derudover passer vokalen godt ind i det eventyr tema, som gennemsyder albummet, og sammen med fløjter og downtemp guitar melodier, skabes en middelalderlig atmosfære. Der er ikke de store energiudladninger og hente på Music of Light. Til gengæld er der en mængde flotte og smukke kompositioner, som er hver at lytte til, hvis man er i det humør. Bandet har dog en ting imod sig, og det er, at den gotiske scene efterhånden er så overmættet, at det virkelig er svært at bryde igennem med noget nyt. Jeg kan da heller ikke lade være med at tænke, at det er begrænset hvor meget nyt Arven kommer med på Music of Light. Der hvor de vinder mit hjerte, er de fremragende nummer, som der er at finde på Music of Light, og den smukke og flotte atmosfære der er at finde på Music of Light, er med til at løfte skiven over middelmådigheden.

Tilføj kommentar