Angband - Visions of the Seeker

Visions of the Seeker

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Power metal
Spilletid:42.06
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Iran er jo nok ikke lige et land, man tænker på som den store metal-nation, men der er, så vidt jeg kan forstå, en spirende Iransk metalscene - både i undergrunden i hjemlandet, hvor rockmusik jo er forbudt af det islamistiske regime, og i de iranske diaspora rundt om i verden.

Power metal-bandet Angband er en del af undergrundsscenen i Iran, og var et af de første iranske metalbands nogensinde til at udgive et album - nemlig "Rising from Apadana", der med elendig produktion og forhastet indspilning virkelig afspejler metalmusikkens undergrundsstatus i landet.

"Visions of the Seeker", som i øvrigt har fået en lidt blandet modtagelse blandt kritikerne, er bandets andet album og byder på en omgang ikke helt finpudset semi-progressiv power metal. Jeg havde ikke hørt Angband før dette album, så jeg vidste ikke helt, hvad der var i vente. Jeg havde lidt håbet på power metal med persisk indflydelse; og selvom der er lidt persisk islæt i noget af slagtøjet og enkelte guitarmelodier, så er der altså mest tale om vestligt inspireret power metal, der i særdelelshed trækker på Iced Earth.

De musikalske ideer på "Visions of the Seeker" er der som sådan ikke noget i vejen med, selvom hele pladen godt kan blive lidt ensformig i længden. Jeg synes specielt, at guitarist Mahyar Dean (selvom han har fået hård kritik af andre anmeldere) faktisk gør det ganske godt - han forstår sig da på begrænsningens kunst og bidrager lige præcis med det, der skal til, uden at kaste sig ud i blær og skalarytteri. Der er også masser af både tunge og aggressive riffs, der dog ikke alle er lige originale eller fængende. Nævneværdige numre er "Battle For...", "Easy to Believe", "Fate and the Fear" og den nærmest Schuldinerske "Truth of Lies", der, selvom de er langt fra mesterværker, dog har noget at byde på.

Når der nu er givet ros, så skal det dog også nævnes, at der er en del mangler på dette album.

For det første er produktionen meget ulden og lo-fi, og på et niveau, der er under det acceptable efter moderne power metal-standarder. Det gør mig dog ikke noget, at produktionen er lidt rå i det, for det tilføjer en rocket kant, som jeg synes meget moderne power metal mangler. Produktionen er tilgivelig, hvis vi lige husker på, at der er tale om Iran her; et land, hvor rockmusik er ulovligt og strafbart, og dermed vader de jo nok ikke lige i topmoderne studier og indspilningsudstyr dernede - det synes jeg godt, man kan tage i betragtning, inden man begynder at svine Angband til for dårlig produktion.

Værre er det, synes jeg, at Angband er noget utight på dette album. For det meste munder det bare ud i en del skønhedsfejl, men trommeslageren er altså godt nok en del på skideren, for at sige det rent ud. Han kunne altså godt bruge en måned eller to i trommebootcamp. I numre som "The Seeker" og "Truth of Lies" glider det ham da helt af hænde - så meget, at det forstyrrer den samlede oplevelse af musikken lidt for meget.

Sanger Ashkan Yazdani har en meget specielt stil, der til tider nærmest lyder ufrivilligt komisk. Det er ikke fordi, han synger falsk eller noget, for det gør han ikke. Han har bare en meget speciel stemme, og på numre some "Astral Hallucination" og "Forsaken Dreams", synger han så specielt, at selv jeg ikke rigtigt kan greje det.

Selvom de musikalske ideer er gode nok, så er udførelsen (jeg medregner ikke produktionen i dette tilfælde) på nogle punker, som for eksempel trommespillet, så mangelfuld, at albummet nok egentligt kun fortjener en 4-5 dødningehoveder. Men jeg synes, at man skal tage i betragtning, at Angband ved at være et metalband, og endog et pladeaktuelt et af slagsen, i et land med et undertrykkende islamistisk styre nærmest risikerer liv og lemmer, og det i sig selv, synes jeg, fortjener noget credit, så jeg giver altså albummet 6 dødningehoveder.

Så, regnestykket ser således ud:

Musik: 4-5 dødningehoveder Metal i Iran: 1 dødningehovede 4-5 + 1 = 5-6 dødningehoveder (rundes op til 6)

Så kan man jo forholde sig til det, som man vil.