Amon Amarth spiller koncert på Wacken Open Air 2024.
Amon Amarth - Deceiver Of The Gods

Deceiver Of The Gods

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Viking metal
Spilletid:47.52
Antal numre:10

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 2 stemmer.

Endnu en genistreg til samlingen

Svenske Amon Amarth blev dannet i 1992, fra asken af grindcorebandet Scum. De udgav deres første album, Once Sent From The Golden Hall i 1998, og siden da er det gået fremad. I dag befinder de sig i den øverste liga, og har deres niende studiealbum på trapperne. Det hedder Deciever Of The Gods, og der er tale om en ny Twilight Of The Thundergod efter min mening.

Albummet ligger ud med titelnummeret og albummets single, "Deciever Of The Gods", som har et mere thrashet riff i starten end vi ellers ser hos Amon Amarth. Det ændrer dog ikke på hvor godt alle elementerne i sangen passer sammen, både trommerne, guitaren og Johan Heggs vokal. Omkvædene er dog noget mere genkendelige, med denne atmosfærisk-agtige lyd vi kender og elsker. Der kommer også et lidt langsommere stykke, som dog er tungt og rytmisk, efterfulgt af et kort riff, og herefter guitarsoloen, som bestemt ikke skuffer. På sidste omkvæd får Fredrik på trommer lov til at gå lidt amok, og det leder tankerne hen på "Twilight Of The Thunder God". En flyvende start. Andet nummer starter stille, hvor det godt kan virke som om at de vælger at følge det de gjorde på With Oden On Our Side og Surtur Rising . Men nej. Efter 20 sekunders intro begynder et vildt fedt riff, sammen med Johans skrig. På "As Loke Falls", som nummeret hedder, er vi over i den mere atmosfæriske del, hvor der er fokus på riffsne, og hvor Johans vokal og Fredriks trommer spiller rigtig godt sammen. Den stille passage som sangen slutter af med virker også rigtig godt til, så det ikke udelukkende er vilde riffs det drejer sig om. Tredje nummer starter lidt voldsommere, men mere simpelt ud. Her er der mere gang i den igen, mens der er skruet ned for det atmosfæriske. "Farther Of The Wolf", er af den mere catchy slags, og der er en god energi i nummeret også. Der kommer også et atmosfærisk stykke, som er i og omkring guitarsoloen (som igen er genial). Det skaber lidt variation, og giver noget man kan genkende som Amon Amarth fan. Vi skal forbi det meget typiske Amon Amarth-nummer "Shape Shifter" og den historiefortællende "Under Siege" (i stil med "Lokes Treachery del 1 og 2) før vi når til næste vilde nummer, som jeg vil tør påstå er det vildeste nummer på albummet. Det starte med lyden af en mand der slås ihjel, hvorefter der så er gang i stortrommerne. Selve sangen skydes i gang med Johans skrig. Her har Fredrik fået lov til at gå amok, og det gør han brug af i sådan en grad at det er lige før at "Twilight Of The Thunder God" kan gå hjem og lægge sig. Ted og Olavi på guitar får også lov til at give den hele armen, og det gør de skam! Hele nummeret fungerer så godt, og har sådan en intensitet, at det er kandidat til albummets bedste. Efter et nobelt "We Shall Destroy", når vi til noget mange anmeldere har bidt mærke i: Nummeret "Hel", hvor Amon Amarh har inviteret Messiah Marcolin, som tidligere sang i Candlemass, ind i varmen som gæstevokal. På dette nummer er riffsne ekstra tunge, og Fredrik tager sig en slapper. På trods af dette, og den atmosfære der skabes i nummeret, som er atypisk for Amon Amarh, så lykkedes det alligevel at lave et inderessant nummer, som også er rigtig spændende at lytte til. Messiahs vokal, som er tydeligst i omkvædet musikken et ekstra gram ondskab på trods af at han synger ret rent (og ret godt). Det lykkedes dem kort sagt at skabe et ondt nummer, og stadig være tro mod deres egen stil. Ros for det. Albummet slutter af med hvad der minder om "Embrace The Endless Ocean" på stereoider. Introen er lige så atmosfærisk, men Frederik er der mere gang i her, og Johan indtager nærmest rollen som en historiefortæller på dette nummer. Riffsne falder bestemt heller ikke i kvalitet, selvom det er albummets stille nummer vi har med at gøre her. Modsat elsempelvis "Embrace The Endless Ocean" og "Doom Over Dead Man", så har nummeret her også en god energi, og er skruet sammen så man bliver siddende og lytter det hele igennem, starter derefter albummet forfra, og lytter det igennem igen.

Deciever Of The Gods har været den lange ventetid værd. Albummet har alt hvad du kun tør drømme om i et album, og mere til. Riffne og trommerne er brillant skruet sammen, og Johans løvebrøl af en vokal løfter det hele en tand ekstra. Noget af det der gør albummet endnu bedre er nummeret "Hel", og det, at de tør bevæge sig lidt væk fra den lyd vi kender og elsker, dog uden at forlade den helt. At det så lykkedes så godt gør det bare endnu bedre. Jeg vil anbefale Deciever Of The Gods til enhver tid, og når du så hører den, så drik lige lidt mjød til.

Titelnummeret er også albummets første single.

Anden single hedder Shape Shifter, og er mere typisk Amon Amarh. Den kan høres på SoundCloud.