DETEKTOREN
Akercocke - Choronzon

Choronzon

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Black metal
Spilletid:53:58
Antal numre:12

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Ackercocke er engelske og spiller Emperor/Cradle Of Filth inspireret Black Metal, hvilket ikke er så underligt siden bandet er i forbindelse med Hecate Enthroned som for et par år siden gik som de største af alle Cradle kloner. Til forskel skal der nævnes at Akercocke inkorporerer en del dødsmetalliske elementer ind i deres temmelig obskure og diffuse lydbillede, desværre er bandet vist mest optaget af at lave prangende promo fotos og prøver over store dele af pladen desperat at virke så intellektuelle og "kunstneriske" som muligt. Hele tiden bliver man plaget af breaks og små electro indskud, som i stedet for at give atmosfære bare ødelægger sangens stemning. Produktionen er også et videre kritikpunkt, lyden er forfærdelig tynd og til tider alt for mudret, og det er da temmelig svagt at når man nu er på et så stort selskab som Earache at komme med en lyd der højst er et tredjerangs demo værd. En yderligere ting der også irriterede mig heftigt ved "Choronzon" er vokalen, som hele tiden kører i den samme monotone rille. Der bliver growlet til den store guldmedalje, men manden laver ikke en eneste genkendelig lyd fra sig, lidt som om at han står og skriger under et tæppe. Jeg har svært ved at se bandets målgruppe da old school fansene vil finde det for pænt, mens de mere melodiske tilhængere vil brække sig over lyden.

Tilføj kommentar