DETEKTOREN
Ad Vitam Aeternam - Abstract Senses

Abstract Senses

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Rock, Doom metal
Spilletid:46:20
Antal numre:8

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hvorfor skal nogle bands have så fjollede navne, at man skal have en doktorgrad for at kunne udtale navnet korrekt? Nå ja, hva fanden.. Vitamin Nam Nam, eller hvad de hedder, er et nyt fransk Gothic band, og for engang skyld appellerer de ikke til dem der hører det poppede Gothic (som jeg hører til), men den mere dystre Gothic som (gammelt) Theatre Of Tragedy og Tristania leverede. Og det er i sig selv et plus, for som så ofte når en genre er populær, kommer der en milliard rip off bands. Og det kan man ikke sige, at dette band er. Bandet består af den typiske death growl/soprano sang, hvor en ond headbanger og en skøn jomfru synger sammen. Ellers er der jo to guitarister, trommeslager, bassist og keyboardspiller. Selv om det er mere old school Gothic (hvis man da allerede kan kalde det sådan), er det fantastisk gennemført. Bandet spiller og synger rigtig flot sammen, og er uden tvivl et band der har spillet sammen længe. Personligt mangler jeg lige det sidste, og det er nemlig nogle flotte omkvæd, og det er desværre en mangelvare. Men ellers en flot debut, af et band man nok skal komme til at høre mere til i fremtiden.

Tilføj kommentar