DETEKTOREN
Aborted spiller koncert på Wacken Open Air 2017.
Aborted - Goremageddon

Goremageddon

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:34:10
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Aborted er et af de bands jeg normalt ville hade for vildt, da de spiller den af mig så hadede grindcore. Men Aborted mikser heldigvis en god portion Death Metal oveni smadderet, hvilket gør at man kan holde ud at høre på det i mere en to minutter. Men nok brok for nu, da skiven jo er temmelig god, især når bandet skruer ned for tempoet og bevæger sig over i det mere groovede. Bandet kan heller ikke nægte at der er en god portion Carcass i deres musik, såvel som deres tekster, som en sang som "Meticulous Invagination" vist er et klart bevis på. Noget man heller ikke kan nægte bandet er den klare og massive lyd, som vor egen lille lyd trold Jacob Hansen har stået for. Og hvis jeg ikke ser helt forkert på bandets hjemmeside, leverer manden minsandten også en lille solo på skiven. Desuden er det tekniske niveau helt i top og man kan roligt ligge Aborted i samme liga som Krisiun og Co. En ting jeg dog ikke helt forstår er hvorfor forsanger Sven ikke bruger sin skrige vokal mere, især da hans dybe growls er en kende identitetsløse og halvkedelige. Desuden er der på pladen et cover af "Carnal Forge" fra grind guderne Carcass, men det er af mystiske årsager ikke med på min promo, selvom det står på coveret (fy Listenable). Men hvis det er i samme tekniske kvalitet som resten af materialet, ser jeg ingen grund til at nummeret ikke skulle virke appetitvækkende.

Tilføj kommentar