Rage support til Helloween

Det fuldfede powerthrash band, Rage, supporter Helloween når disse gæster Amager Bio tirsdag d. 28 oktober.

Der er således lagt op til en festlig aften med en omgang solid uforfalsket prøjsertråd, og os der dermed græd salte tårer efter sidste års aflysning af dobbelt koncerten med Primal Fear og Rage på selvsamme lokation, kan atter ånde lettet op og pudse nitterne af endnu engang!.

Rage udgiver iøvrigt deres næste album, "Soundchaser", d. 6 oktober via SPV/Steamhammer.

I mellemtiden kan du jo passende fordrive tiden med det mesterlige "Unity" album fra sidste år!

Billetter til denne danseglade og 'fuckin'-true-agtige' aften, kan købes via billetnet, til 200 velplacerede dask.