Ny Heathen Beast EP på gaden

Ny Heathen Beast EP på gaden

Indien og metal er måske ikke rigtigt noget, man forbinder med hinanden, men faktisk er der en stor metalscene i Indien, hvis bands er produktive og hvis output faktisk er af høj kvalitet.

Heathen Beast er et af disse indiske metalbands, og de har netop i går (d. 26/11-2010) udgivet en EP, "Ayodhya Burns", med tre numre på med titlerne "Blind Faith", "Religious Genocide" og "Ayodhya Burns". Deres black metal-stil på EP'en er foreløbigt blevet modtaget positivt af kritikere.

Der findes kun 200 fysiske kopier af EP'en, så den er lidt af en sjældenhed, men hele EP'en er faktisk også mulig at downloade helt gratis og lovligt fra bandets ReverbNation-side.