Solbrud - Langenæskirken - 29. august 2016
Solbrud by Martin Dam Kristensen

Solbrud

Langenæskirken, Aarhus

Officiel vurdering: 8/10

Solbrud mørklægger Guds hus

Jeg havde, til denne koncert, valgt at tage min metal-glade datter på 19 år med. Vi var begge nysgerrige efter dette mix mellem kirken, der jo ses som lysets budbringer, og blackmetal, der ses som mørkets tjener. Det startede lige på og hårdt med en prædikant, der stod uden for kirken og lovede os evig fortabelse og sagde, at vi besudlede Guds hus - så var stemningen ligesom sat!

Vi klarede første hurdle; at komme forbi den gale prædikant, og vi besteg Guds hus. En moderne kirke i beton og mursten. Vi så rummet på afstand: Røgmaskinerne var i gang - eller var det Helvedes svovldampe? Vi gik frejdigt ind i det store rum, der stod med monumentale søjler på godt og vel 70 cm i diameter. De rakte måske ti meter op på det højeste sted, hvor orglet stod på en gang over scenen. Rummet virkede ret fint akustisk med diverse betonriller i loftet og et skrånende loft, der også hjalp. Men scenen virkede ret tæt på.

De fremmødte var en broget skare. Mange journalister med mange kameraer og udstyr til professionel optagelse. Jo, dette var en ret stor medie-begivenhed, især efter, at visse præster havde klaget til pressen. Der var derfor totalt udsolgt med alt fra den typiske metal-fan over de mere emo-lignende sorte metalpiger i et skønt mix med ældre mennesker i deres stiveste puds. Måske var det sognerådet på udflugt? Flere havde ørepropper med, de blev åbenbart uddelt ved entréen. Den brogede skare kunne også nyde en øl og købe diverse merchandise. Jojo, det var også en old school metalkoncert!

Det starter så smukt…

Koncerten startede meget passende med en optakt spillet på det store kirkeorgel (spillet af bandets trommeslager), ganske flot! Så en kort pause - og så startede ragnarok! Ja, vi blev banket igennem af et stormvejr af dobbelt stortromme og skærende metalguitar. Forsangeren satte trumf på med en hæs skrigende vokal, lige der føltes det som om vi var på vej lige lukt i Helvede. Jeg kiggede lidt på føromtalte betonsøjler; ville de nu holde til dette bombardement af mørkets kræfter? Jeg overvejede om dette rum var én stor kiste, og om vi ville ende vore dage ved, at Himlen brasede sammen - eller den førnævnte prædikant ville komme stormende ind med et bombebælte. Helt så galt gik det dog ikke!

Visuelt var det til tider et helt sublimt show. Tyk røg sammen med blåt, rødt og lilla lys fra lamper på gulvet gav en fornemmelse af, at bandet steg op fra Helvedes dyb. Der var dog også mere konventionelle spots, der skiftedes til at give et effektivt lys i mønstre, som fulgte rytmen i musikken. Solbruds musik er baseret på en flot melodi kombineret med rytmiske sektioner, og netop det melodiske var lidt svært at blive grebet af, mest på grund af det voldsomme lydtryk og den lidt haltende akustik i det forholdsvist lille rum. For der er ingen tvivl om, at Solbrud spiller på et meget højt teknisk niveau - ja, nogen gange kunne det næsten lyde som playback, da præcisionen var meget høj, ligesom der ikke var de store udskejelser; folk stod uventet ret stille. Dog fangede nogen få rytmen og virrede lidt med hovedet, MEN når de rytmiske sektioner kom og de mere traditionelle metalmomenter opstod, steg stemningen, og folket fik da også headbanget en smule. Det største problem var, at hi-hat og guitar ligesom interfererede med hinanden, hvilket gav et, til tider, lidt mudret lydbillede.

Den store datter kiggede på mig og gjorde tegn til, hvorfor jeg ikke gik lidt mere amok? Jamen jeg bevægede da også hovedet! Men de ekstatiske momenter kom ikke.

 

Ikke helt i Helvede!
Tilbage står man som om, man har været tilskuer, men ikke har været rigtigt med i koncerten. Bandet henvendte sig ikke nævneværdigt til publikum, og dét, sammen med de komplicerede rytmemønstre, der mudrede, kom de aldrig helt ud og fik os med. Ganske ærgerligt, jeg havde ellers glædet mig til at blive ledt på en rejse lige lukt i Helvede!

Min datter syntes dog, at det var 1000 gange bedre end nogen popkoncert, og ja, jeg vil da give hende ret ;-) Vi kom ikke i Helvede i denne omgang, men alt i alt, underholdende 75 minutter, men det kunne være meget bedre, for helvede!

Jeg vil til slut give et kæmpe cadeau til præsten fra Langenæs Kirke, og de andre, der var med til at arrangere dette festuge-arrangement.  Horns up for Solbrud! Super modigt at indtage den kristne højborg, kirken, og jeg tror også, at medieopmærksomheden kom bag på gutterne, men godt gået! Lad os vække kirken op fra de døde! Mest på grund af modet og det sublime visuelle udtryk giver jeg 8/10.

 

Sætlisten var som følger:

[Ny sang]
Klippemennesket
Sortedøden
[Ny sang]
Dødemandsbjerget
Øde Lagt

Tilføj kommentar