DETEKTOREN

Fredag eftermiddag inviterede Prime Collective til deres endagsfestival Slam It! 2017 i Pumpehuset. Aftenen bød på ni bands i en lang række forskellige genrer indenfor rock og metal. Der var lidt af hvert til enhver smag – alle bandene havde dog det til fælles, at de helt klart er moderne bands, der ikke er bange for at eksperimentere og lege med nye idéer. Der blev især demonstreret fusioner af metal, elektronisk musik og pop. Det var ikke ligefrem noget for en, der kun vil høre Slayer, men derimod et indblik i et nyt skridt i metalhistoriens evolution.

Hearteater

Det hele startede i Pumpehusets Byhave. Vejret var super lækkert, solen skinnede, og det første band, Hearteater, gik på. De kickstartede Slam-It med nogle tunge riffs, lækre grooves og en meget levende forsanger, der, udover at kunne sit kram med stemmen, virkelig kom ud over kanten og rev publikum med. Hearteater havde publikum under fuld kontrol. Hvis forsangeren sagde, at folk skulle komme tættere på scenen, så kom de tættere på (selv efter bare første sang i sætlisten). Hvis folk ikke gad komme tættere på scenen? No problem! Forsangeren kom da bare ud til folket. Han gik blandt publikum, oppe på bordene og på taget af Byhavens scene. Det bliver spændende at se, hvad de kan bringe på en større scene, når de når så langt.

7/10

Odd Palace

Efter en kort pause, hvor folk lige kunne bestille en øl mere, gik Odd Palace på. De spillede energisk, progressiv rock i stil med The Mars Volta, og deres energiniveau på scenen matchede helt klart deres musik! De var fuldkommen flyvende... Bogstaveligt talt! Deres forsanger lavede fandme en baglæns salto PÅ scenen! Resten af bandet var lige så levende og animerede. De hoppede rundt fra den ene til den anden ende af scenen og spinnede nærmest epileptisk rundt som Angus Young fra AC/DC… Og de missede ikke én eneste tone på deres instrumenter. Odd Palace havde publikum med sig hele vejen igennem og tog folk med på en meget vild og kaotisk rejse, de ikke helt var forberedt på.

9/10

Natjager

Jeg må desværre indrømme, at jeg ikke ligefrem er hoppet med på Natjager-bølgen… Jeg er måske lidt gammeldags, men jeg føler ikke, at metal og autotunede vokaler passer sammen. Publikummet var dog meget begejstrede for dem, og jeg kan på en måde godt forstå det. De har nogle fede riffs, der får hovedet til at bange, og de har helt klart fat i deres publikum. Deres grooves kunne dog ikke redde de lydmæssige problemer under denne koncert; maskinen var tændt, men med en del tekniske problemer. Autotune-effekten på forsangerens vokal drillede en del gange under koncerten, hvilket gav nogle smertefulde resultater. I nogle af sangene var sangstemmen lige akkurat en halv tone lavere end instrumenterne. Det lød utroligt skingert, og det skar virkelig i ørerne. Det lød, som om forsangeren og bandet spillede to forskellige sange på samme tid. Senere hen fik vokalen en ekstrem bizar, lys tone, hvilket resulterede i, at sidste halvdel af koncerten lød som Natjager og de frække jordegern. Det var sgu ret ærgerligt.

4/10

Cabal

Efter de første tre bands blev vi rykket indenfor til den lille scene, hvor vi kunne se de mørke, dystre og onde Cabal i fuld effekt. Scenen var bælgravende mørk med blot et par røde scenelys i baggrunden, der satte en stemning af ondskab. Publikum blev revet med i det mørke og okkulte univers, Cabal skabte på scenen. Deres tunge breakdowns lagde publikum i en trance, og hovederne kunne ikke lade være med at bange derudad.

7/10

Siamese

Musikken blev rykket op på den store scene, hvor vi kunne opleve et brag af en fest afholdt af det danske metal- og popfusionsband Siamese. De tog Pumpehuset med storm med deres catchy melodier og poppede riffs. Deres forsanger er uden tvivl en karismatisk fyr, der elsker at være på scenen. Han fik folk til at synge med på en stor del af sangene, eksempelvis ”Soul & Chemicals” fra deres nyeste udgivelse, Shameless. Hele den store scene ekkoede teksterne, og det var tydeligt, at publikum var vilde med Siameses udstråling på scenen. Bravo!

8/10

Aphyxion

I den mindre poppede ende kunne vi opleve de danske metal-darlings Aphyxion. De fyldte rummet med dybe growls, bombastiske trommer og gjorde generelt det, de er bedst til. De vidste uden tvivl, hvad folk var kommet for at høre, og de leverede! De havde masser af kontakt med publikum, deres musik slog igennem lydmuren, og de fik folk til at moshe under næsten hele deres sætliste. De introducerede os også for deres nyeste medlem – den meget grønne guitarist, der ifølge Aphyxion ikke havde rørt en guitar et halvt år forinden. Det kunne dog ikke høres, da han var låst godt fast i deres grooves og ikke missede en tone. Jeg må sgu sige, jeg er imponeret!

7/10

State Champs

State Champs bragte en helt anden vibe på scenen – en poppunk-vibe for at være helt præcis. Selve musikken var en lille smule ensformig, og sangene fulgte ofte samme formular og lød generelt ret ens. Deres forsanger lød endvidere, som om han sang med en klemme for næsen, når han sang live. For hvad, de mangler musikalsk, har de selvfølgelig nogle andre stærke sider: Deres udstråling på scenen skal der ikke tages fejl af. De havde publikums opmærksomhed under hele deres koncert. De gav high fives til næsten hele forreste række og var meget glade for at pointere, at det var første gang, de var i Danmark. I mange tilfælde kan det lyde som ren røvslikkeri, men State Champs mente det sgu. De inviterede folk til at hænge ud med dem efter deres koncert for at lære deres danske publikum lidt bedre at kende. Det synes jeg kun, man kan have respekt for!

6/10

Crown The Empire

Imens folk kunne hænge ud med State Champs, havde vi fornøjelsen af at se det amerikanske post-hardcore-band Crown The Empire. De startede koncerten med nogle af deres elektronikprægede sange fra deres nyeste album, Retrograde, fra 2016 efterfulgt af en god blanding af mere kendte gamle sange. Deres publikumskontakt var helt klart exceptionel; hvis de havde haft mulighed for at få alle publikummer med op på scenen for at danse med dem, havde de helt klart gjort det. Publikum var heller ikke generte for at skråle med på deres helt store sange, såsom afslutteren ”Machines”. Det var bestemt et højdepunkt, man ikke ville have misset!

8/10

Issues

Sidst, men ikke mindst, spillede det amerikanske nu metal-band Issues. De rundede Slam-It af med et brag af en fest, hvor folk fik moshet, crowdsurfet, skreget og skrålet til Issues’ tunge grooves. De var meget begejstrede for at være i Danmark for første gang, ligesom State Champs, så derfor prøvede de virkelig at gøre dette til en speciel aften for publikum. Det gjorde de ret succesfuldt. Deres show bød på en stærk dynamik mellem deres to forsangere – Tyler Carter, deres rene sanger, og Michael Bohn, deres growlende sanger. Det eneste, der var lidt ærgerligt var, at det til tider var ret svært at høre Bohns vokal. Udover det var det en stærk afslutning på Slam-It! 2017.

7/10

Tilføj kommentar