GWAR

The Rock, København K

Når de blodtørstige aliens i GWAR kommer til byen, er det altid med henblik på at skabe lidt kolorit til de sultende masser, der gladelig tager imod deres absurde show. The Rock var ganske fyldt denne onsdag aften, men heldigvis ikke mere end at man rimeligt nemt kunne navigere rundt i salen, hvilket var ret heldigt, når man lige skulle stå i ly for de kaskader af ’blod og tis’, der ofte ramte publikum. Jeg kan ikke mindes at jeg før har sat så stor pris på de bærende stolper midt i salen på The Rock, men de rigtige true fans tog selvfølgelig imod griserierne med stor jubel og vidtstrakte arme, og naturligvis klædt i hvidt. Disse var der heldigvis mange af, for det er sgu ret skægt at overvære et så tændt publikum suge til sig, og vade rundt indsmurt i diverse kropsvæsker. Jeg har to gange tidligere haft fornøjelsen af at se GWAR live (Den Grå Hal ’94, og Lille Vega ’97, hvis jeg husker rigtigt), og begge gange har jeg følt mig rigtig godt underholdt. Aftenens show var ingen undtagelse, om end GWAR denne gang ikke syntes til at køre med deres fulde produktion. Dette skyldes sikkert The Rock’s begrænsede scene kapacitet, men det kom nu ikke som nogen overraskelse for mig, og dermed ej heller som en decideret skuffelse. Bortset fra nogle mindre backdrops og rimeligt ringe udført vægkulisser, bestod showet mest af deres groteske udklædninger. Alle skal jo bare smadres, og hverken Paven, Hitler, Muhammed, George Bush og Satan gik ram forbi i GWAR’s blodige cirkus. Højdepunktet for mig var dog da en fæl mand med et stort røvhul kom ind, og fik et langt sværd stukket hele vejen op gennem rektum, og videre ud igennem nakken – for til sidst at blive båret ud fra scenen (hængende på sværdet) af to GWAR slaver. Musikalsk har bandets crossover punket hard core thrash (et-eller-andet-agtigt) dog aldrig sagt mig det fjerneste, og Oderus Urungus' vokalpræstationer er jo lig nul. Det er sgu egentligt lidt tamt at de ikke formår at lave bedre musik, efter så mange år. De har immervæk været fremme i ca. tyve år, og alligevel lyder de bare af lort. Ja, jeg ved godt folk kommer for at se showet, men det havde nu pyntet gevaldigt på helhedsindtrykket, hvis også musikken rykkede lidt oftere, end tilfældet var.