Så er vi i gang!
Festen er skudt i gang, og nu skal vi til det, vi alle er kommet for! SPLIT åbnede Gehenna på Copenhell, og det var skønt at se, både fordi det er dansk, men også fordi det er musik med knald på. Jeg fik fornøjelsen at anmelde dem til deres releaseparty på Baggen for nylig, hvor de scorede fremragende otte skaller. Spørgsmålet er, hvordan oplevelsen ændrer sig i skiftet fra underground til festival, og om det stadig bærer samme intensitet og energi?
Familiesammenkomst på Copenhell!
Det første, jeg bemærkede, var, hvor dårlig lyden var. Jeg benægtede tanken om, at det kunne lyde så forfærdeligt mudret, men trods en vandring rundt var lyden altså bare ikke god nogen steder. Bassen var så høj, at det overdøvede alt andet. Jeg kunne knap nok høre forsangeren, Benjamin, der ellers gav den alt, hvad han havde.
Hvor lyden haltede, var der andre elementer, der trak op. Energi var et af de største højdepunkter. Og det smittede særdeles af på publikum, som havde noget af en fest! Et af de numre, der for alvor kunne skrue op for volumen, var “Broken”, som publikum fik til opgave at synge med på, hvilket de gjorde i stor stil! Normalt med hardcore har jeg erfaret, at bandet kan have svært ved at holde energien gennem længere sæt. Det hænger nok sammen med, at musikken er så intens og fysisk krævende. Det havde SPLIT dog intet problem med, og de sørgede for, at man fik rigeligt for pengene.
Mængden at gæsteoptrædener var meget pudsig. Jeg havde kun hørt knap ti minutter, før der allerede havde været tre gæstesangere på. Det var både supersjovt og vanvittig underligt. Men én ting var sikkert, og det var, at det var en sammenkomst af det danske metalmiljø, og det var et vidunder at se.
I forhold til koncerten på Baggen, som var båret af en meget intim atmosfære, hvordan var det så på Copenhell? Ja, det er jo spørgsmålet, og svaret er glædeligt: fuldkommen ens. Brutaliteten af udtrykket og publikummets indsats for at hæve den allerede høje energi hjalp kun! Især til sidst hvor vi fik fornøjelsen af både Christoffer fra Neckbreakker under “Greater Than God” og nok Gehennas største wall of death i historien.
2300 HC
Hvor hardcore ifølge mig fungerer bedst på de intime scener, gjorde SPLIT det alligevel særdeles godt. Lige så godt som på Baggen? Ikke helt. Det, der haltede mest, var lyden, som var ulideligt ujævn og alt for høj i low-end. Det gjorde det svimlende og tungt, på en måde der ikke klæder de knap 30 graders solskin, som koncerten befandt sig i. Som jeg nævnte før, gjorde forsangeren Benjamin det utrolig godt og leverede en magtdemonstration, som man skulle adlyde, og hvis ikke, vente på en ordentlig endefuld. Det var trods alt drømmestarten på festivalen og satte en standard, som resten af de bands, der kommer, skal leve op til. Så kører vi, Amager f*cking hardcore.
