Når veteraner samles
Projektet Rot Away har kun eksisteret siden 2019. Men det blev helt tydeligt, at bandet er stablet på benene af veteraner fra den danske musikscene, da de pilrådne københavnere indtog ZeBU-scenen som torsdag aftens hovednavn på Copenhagen Metal Fest. Frontman Jonathan Albrechtsen gjorde det med det samme klart for publikum, at de ikke accepterede arme over kors og hovednikken. Han skulle have mere, han skulle have meget mere.
Flyvespark og kickflip
På scenen stod Rot Away som sande ejermænd af kongeriget ZeBU, og det tog heller ikke mere end et par minutter, før midten af gulvet blev åbnet op til pit, og det festklar publikum gik i gang med mosh og pogo. Albrechtsen supplerede med karate kid-moves, og lokalet blev på blot få minutter indhyllet i en tåge af sved, bajer og prut.
Rot Away spillede nådesløs hardcore med alle de breakdowns, blegh og fuck you-attitude, det indebar. Lige så meget som de gav af sig selv, krævede de tilbage fra deres fans. Alle numre blev suppleret med kommandoer til de ølglade fans, og især ordren om at komme tættere på, ‘kom op til Rot Away’, blev gentaget flere gange. Der lå et underordnet ønske om at få crowdsurf i gang fra bandets side, men de berusede velvoksne mænd, der forsøgte at løfte på deres kammerater, blev mest til et syn, hvor man ikke lige vidste, om der skulle grines eller grædes. En gut gik op på scenen for at kaste sig bagud til præcis nul mennesker, der stod klar til at gribe ham, og han tog dermed en hurtig tur ned på det ølklistrede gulv. Det var hundrede procent anledning til et grin.
Bandet leverede en kæmpe energi, og selvom publikum havde svært ved at parere ordre (om det skyldes bajerne, kan hverken bekræftes eller benægtes), var det tydeligt, at alle var glade for at være der.
Hvor fanden blev de af?
Men lige så hurtigt som de kom, lige så hurtigt som de spillede, lige så hurtigt var de væk igen. Da koncerten nåede sit omkring tyvende minut, meddelte Albrechtsen til publikum, at nu var det sidste chance. En ret så uforstående udmelding for aftenens hovednavn. Beklageligvis var der ikke tale om en and, og efter aftenens største og mest vellykkede moshpit gik Rot Away af scenen og efterlod publikum med kæmpe, blå nosser. At spille 25 minutter som hovednavn på en festival er for denne skribent lidt af et dick move, som vi siger i Bird Culture. Ganske vist er der tale om en opvarmningsdag med hardcoretema, men det er ikke for meget at forvente, at hovednavnet leverer 35-40 minutter mindst. Skuffelsen kunne også mærkes i publikum, og vi måtte alle gå noget uforløst derfra.
Rot Away spiller kanonfedt live, og de er bestemt en oplevelse værd, især hvis du er til hardcore, og på papiret var de et perfekt navn til at lukke torsdagen. Hvad den korte spilletid skyldtes, vides ikke, men denne aften var de ikke leveringsdygtige. En skam, for publikum ville, som hengangne Fakta, så gerne have dem til at blive lidt længere.