Foto: Claus Ljørring
Melankolske melodimestre fra Fredericia
Deadnate som projekt fik sin undfangelse i 2013, og her efter 12 år lader det til, at drengene fra Frede (red.: Fredericia) står stærkere i projektet end nogensinde. Inden koncerten kom i gang, blev vi meddelt af konferencieren, at der var nyt materiale på vej, og det løfte blev indfriet allerede med første nummer. Tilbage i 2021 gæstede Deadnate Copenhagen Metal Fest, hvor de spillede på den mindre scene, Beta. I år fik vi syn for, hvor meget de Gojira-inspirerede frankofiler har rykket sig og fundet sig selv, og at de bestemt kan bære en større scene.
Store følelser på spil
Deadnate var mere end klar til at åbne Amager Bio fredag aften. Den progressive kvartet er ladet til masten med musikalsk talent, og de var ikke blege for at blære sig med diverse temposkift og rykke på grænserne mellem genrer. Det tog heller ikke mere end et nummers tid, før Amager Bio begyndte at blive fyldt godt op med mennesker, lokket til af de tunge dansebare grooves, taktskiftende trommer og mesterlige guitarharmonier.
Publikum blev taget med ind i de helt store følelser, da guitaristen Kenneth delte et meget svært emne med os alle: en dødfødt søn og en sang skrevet om netop dette. “Guilt & Sorrow” tog hele salen med på en personlig rejse om tab, sorg, skyld og skam i en sjælerivende storm af guitarharmonier og en brølende vokal, der satte sig som en knude i maven af smertefulde følelser. Nummeret er i sig selv muligvis det mest velskrevne og velspillede, denne skribent har oplevet fra Deadnate, og tog man et blik rundt i lokalet, var det tydeligt, at publikum var enige. Alle stod komplet opslugte af den dybt tragiske og meget personlige historie, som blev delt fra scenen. Det var et modigt og anerkendelsesværdigt moment i koncerten, og det er et af den slags træk, du skal være umådeligt selvsikker i din position på scenen og din musik for at ramme rigtigt hos publikum. Deadnate ramte 10/10 i de her fem minutter.
Desværre var Amager Bio ikke helt på de introverte drenges side. Lyset stod med rød og gul i skarp kontrast til de tunge, svære følelser, og lokalet var generelt for lyst til den stemning, Deadnate ønskede at sætte med deres ellers mesterligt leverede molharmonier.
Fredericiakvartetten har aldrig lagt skjul på, at de er stærkt inspirerede af Gojira, og deres signatur-dobbeltgrowl vokal havde da bestemt også de vildeste Joe Duplantier-vibes. Om det kræver to fra Frede til en franskmand må tiden vise, men i deres insisteren på dobbelt vokal, haltede Deadnate desværre der hvor det gælder, nemlig på deres clean vokal og specielt i harmonier. Vi ved, at drengene sagtens kan levere clean harmonier fra deres optagelser, men der skal arbejdes på det live. En skævt ramt vokal tager fokus for meget væk fra deres ellers eminente velspillede melodier og kropsforførende basgange.
Dygtige jyske håndværkere
Deadnate kom på bare 45 minutter utroligt langt omkring i metalgenren, og både nyt og gammelt materiale fremhæver deres musikalske talent. Det virkede, som om værktøjskassen var utømmelig, når vi blev forkælede med corebreakdowns, tribal grooves, growl, fry chords, cleans, taktskifte, guitarsolo og afslutningsvis både circlebang og fingerspil, som var vi gået til en hårmetal-koncert i 80’erne. Alt sammen pakket ind i Deadnates tungfølende prog. De jyske knejte kan deres håndværk, når det kommer til at skrive musik, og hvis du ikke var til koncerten og fik smagsprøven på deres nye materiale, så skal du glæde dig endnu mere til, at Deadnate afslører, hvad de har gået og skruet på i værkstedet.