Sorte bolsjer
Da mystikerne i The Dark Overlords i starten af i år udgav deres debut-EP, var det en pose blandede bolsjer, de serverede – dog primært sorte. EP’en bød på blackmetal med store armbevægelser henad Emperor og Anaal Nathrakh, men også med tydelige henvisninger til melodisk dødsmetal. Samtidig var der noget mystisk og teatralsk over deres udtryk, og det skulle blive spændende at se, om gruppens optræden på Copenhagen Metal Fest, som det første navn på den lille Zebuscene, kunne leve op til det.
Ikke 100 % forløst
Svaret på det spørgsmål er nok et lidt kedeligt ’både og’. Som på EP’en var det i Zebu tydeligt fra starten, at her var der tale om et uhyre dygtigt og rutineret band. Hvis dette virkelig var gruppens første koncert nogensinde – i hvert fald i The Dark Overlords regi – så er der intet andet at gøre end at bøje sig i støvet, for det var virkelig tight. Lyden var også helt fin, og både vokal og alle instrumenter gik fint igennem. Især ”Region of Demons” var overbevisende, hvor de tunge hooks, de voldsomme blackmetal-udladninger og den næsten hardrockagtige guitarsolo gik op i en højere enhed. Hvis jeg ellers fangede det korrekt, så introducerede gruppen også et nyt nummer, ”Climb the Ladder of Your Demise”(?). Med dets fede groove og i passager tæt på atmosfæriske blackstemninger virkede det meget lovende for fremtiden.
Men hvorfor så det lidt lunkne ’både og’? Jo, for det første lovede EP’en mere, end gruppen kunne holde live. Som nævnt ikke musikalsk, langt fra endda, men der var intet show og ingen store armbevægelser, der kunne leve op til det teatralske. For det andet er det altså ikke nok med mørke hoodies og sort nylon over hovedet, hvis man vil fremstå som et band, der virkelig vil noget. Som det var, virker The Dark Overlords mere som et hyggeprojekt imellem andre vigtige gøremål. Og det er ærgerligt, for potentialet er kæmpestort.