Vanir

Vanir

I anledningen af deres nyeste udgivelse, tog Heavymetal.dk en snak med Andreas fra Vanir

VANIR

Interview af Claus Ljørring og Kasper Olsen

Først og fremmest, tillykke Andreas og resten af Vanir for et fremragende album. Et rigtig solidt og gennemført album. Et album som Heavymetal.dk jo gav top karakter.
Fortæl os om tankerne bag Onwards Into battle

Takker.
Det er vigtigt for os at vi altid kan arbejde videre med og udvikle vores musikalske udtryk. Vi har bevaret de let tilgængelige melodier, men også fokuseret på at skabe et mere metallet udtryk. Onwards Into Battle bærer især præg af vi har fået en guitarist mere. Det giver unægteligt flere muligheder.

Hvis vi ser lidt på den nye skive kontra den forrige, kan du sige lidt om hvordan den skiller sig ud, set fra jeres side som musikkerne bag skiven?

Man lærer jo hele tiden nye sider af hinanden at kende, også musisk. Vi har været i stand til at kunne udfordre hinanden mere, og vi føler selv vi har udnyttet vores potentiale rigtig godt. Denne gang har vi så også valgt at lægge vægten på et andet tema end sidste gang, og vi fortsætter med at udvide vores horisont fremover. Det vil altid være viking, men hvilken del af nordisk mytologi/vikingehistorie er ikke til at sige endnu.

Hvordan har det, at i er blevet rystet mere sammen påvirket musikken?

Vi lærer hele tiden nye sider af hinanden at kende, og det giver flere muligheder da vi bedre kan tilpasse musikken tilden enkelte musiker. Sara er f.eks en vanvittigt dygtig sækkepibespiller, og hun har virkelig fået lov at udfolde sig denne gang.

Man kan sige, sækkepibe er også et instrument som virkelig sætter en stemning og giver et godt folk præg på skiven. Set med dine øjne som forsanger, hvordan har du så udviklet dig fra forrige skive, til nu?

Ja, sækkepiben er et gammelt krigsinstrument, så på den måde passer den perfekt til temaet.
Som forsanger er der sket meget, jeg har haft masser af tid til at finde den lyd frem som jeg gerne ville have, uden at overbelaste min stemme. Og så er jeg begyndt i heftig sangtræning som operasanger, det har givet nogle nye muligheder. Keyboardet har fået en mindre rolle hvilket gør jeg kan koncentrere mig mere om forsangerrollen

Operasanger spændende. Kan være vi hører mere til det på næste plade? Nu nævner du selv jeres lyrik, som omhandler den nordiske mytologi og vikingerne. I er jo langt fra det første band som vælger dette tema og nogle vil endda sige det er ved at være et trivielt emne og temaet mangler fornyelse. Hvad er det Vanir kan med deres lyrik, som tænder op i gløderne på ny i dette ellers udbrændte tema?

Nu er der kommet lidt ren sang og kor på denne plade, og uden at sige for meget er det helt sikkert noget vi har tænkt os at arbejde videre med. Men der kommer nok ikke opera over det.
Vi mener ikke at det lyriske tema tager skade af at blive brugt igen og igen, tværtimod. Om vi kan noget specielt med lyrikken ved jeg ikke, vi synes bare det er et fedt emne.

Du siger, der er sket en udviklet fra forrige album, men hvis vi ser på andre bands af samme genre, hvad er det så det nye album kan og som gør det unikt?

Nu går vi ikke så meget efter at lave noget unikt, bare at lave noget godt som vi kan stå indenfor. Men vi ser ikke særlig mange begrænsninger for hvad vi kan gøre med musikken.

Hvis vi vender blikket tilbage til lyrikken, kan du så give læserne en kort gennemgang af de 13 sange på skiven og hvad de handler om samt tankerne / inspirationerne bag

Det første egentlige nummer "Onwards Into Battle", blev lagt i starten for at starte teamet ud. Det skaber altid en god metalstemning når man tæver de kristne lidt i en sang.

"Thyrfing" handler om det legendariske kongesværd der dræbte sin egen bærer. Når først sværdet blev trukket, skulle det dræbe mindst én og hvis der ikke var andre, ville bæreren selv blive dræbt. Der er mange heltekvad og myter hvor Thyrfing indgår.

By The Hammer They Fall var for at få Thor mere på banen som den krigsgud han også er.

Om et år er det 1000 år siden Svend Tveskæg indtog England, og han må nok anerkendes for at være en af de største af de gamle konger. Så han skulle da selvfølgelig være med.

Brigands of Jomsborg handler om de legendariske lejesvende fra Jomsborg. Her tænkte vi bl.a. at der skulle være en masse at råbe med på!

Der er ikke så meget lyrik i Æresdød, men nummeret blev lavet for at skabe et musisk billede af de stolte, faldne krigeres gang over Bifrost.

I Vinlandsfærd rejser nogle raske mænd mod Vinland (nu Amerika), og både på det musiske og det lyriske omhandler det de farer og den kamp de må igennem for at komme over havet.br>
Warriors of Asgard handler egentlig om vores fantastiske gruppe af fans der har gjivet os langt mere støtte end man kunne drømme om! Den her sang er til dem!

Hlidskjalf Gynger er fordi Vanir altid er god for en druksang. Der er egentlig ikke så meget at sige til den, andet end den er resultatet af en forestilling om en fest så vild at selve Odins trone står og gynger frem og tilbage.

Raise Your Horns var ønsket om at lave en sang som alle kunne synge med på, lige meget hvor i verden vi befandt os.

Fimbul er vores fortolkning af Ragnarok, gudernes skæbne, verdens undergang. En storslået fortælling om gudernes fald. Det er samtidig også det mest dystre nummer vi har lavet indtil videre.

Sons of the North er vores egen hyldest til den nordiske mytologi, det er vores fælles forkærlighed til alle de sange og historier der befinder sig i den verden. Den blev lavet med renvokal fordi den skulle skille sig ud fra resten af albummet.

Jamen tak for en god gennemgang af albummet. Nogle af numrene på albummet er på engelsk, hvorfor har I valgt at synge engelsk på kun nogle af numrene og ikke hele albummet?

Vi vil gerne gøre lyrikken mere tilgængelig for lytteren, men da det danske sprog skaber en helt speciel stemning har vi valgt at bevare det på de sange hvor det giver god mening.

Så i følte at det ville være passende at synge på engelsk? det lød mere "rigtigt"?

Det er delt op efter inspirationen, og ikke så meget i hvilket sprog det skulle være. Men vi blev enige om at der ikke var nogen grund til at begrænse sproget.

Jamen syntes også det passer til jer, men den danske klang er nu også ganske go. Lad mig runge af med at sige tusind tak for et rigtig fedt album og et godt interview. Tak fordi du tog tid til at tale med os. På falderebet er jeg nødsaget til at spørge dig, kommer der en ny julesang fra Vanir i december?

Vi fortsætter også på begge sprog. Så der vil altid være noget dansk med!
Selv tak!
På nuværende tidspunkt har vi ikke planlagt noget, men hvem ved. Må Odin være på jeres side m/ Mjød og Mædl til jer alle m/