Metal og mobning: LIVLØS

Livløs fra Aarhus er kendt for deres hårdtslående dødsmetal, men samtidig har de en blød side, som de viste ved at støtte denne gode sag.

Hvordan var det at spille?

Det var pissesjovt. Det var hårdt; vi har aldrig prøvet at spille et sæt på 50 min. før. Vi har spillet alle vores numre i dag, og det var fedt at prøve vores nye materiale. Det var fedt at se et så blandet publikum. Vi så det lidt som et ansvar at være det første metalband, nogen folk så. Kort sagt det var en fornøjelse.

Hvordan er det at være hovednavn – er der meget pres på jer?

Det er kun anden gang, vi har været hovednavn, og selvom det ikke er Wacken, er det vigtigt for os. Vi føler lidt, vi har et ansvar for at være noget ekstra særligt, når man skal lukke festen af.

Synes I, det har været en fed festival?

Kort sagt ja. Stor respekt til Lasse. Det kræver et mandfolk at holde en festival som den her. Det virkede som et hvilket som helst andet arrangement på papiret. Det er også fedt, at han har turdet spørge, når der var noget, han ikke vidste. Han er jo nybegynder.

I sagde, at en af jeres sange var meget seriøs. Hvad er historien bag den?

Sørens lillebror døde her i januar, og sangen handler om den sorg. Det var meget vigtigt at få det ud. Musik kan være så meget spas, men der er også noget vigtigere under, som skal have plads. Musik er jo en af de mest abstrakte kunstformer. Det var en særlig følelse at spille sangen; vi fik en særlig energi, og der var ligesom et vakuum, da vi skulle til at spille den.

Hvordan vil I beskrive jeres band og jeres musik?

Vi har mange ansigter: Vi kan være seriøse, og vi kan være fjollede. Vi tager musikken meget seriøst, men samtidigt ved vi, at folk er der for at have en fest. Det er tyngden i musikken, der skaber energien. Så har vi jo valgt en genre, hvor vi kan sige, hvad vi vil. Det er også en vovet genre; man vil ikke bare være endnu et dødsmetalband. Man skal finde sin egen lyd. Vi føler, at vi har fundet en lyd, vi alle sammen kan forene os med. Hvis vores lyd var et dyr, ville den være en mår.

Nu handler eventet jo om mobning. Har I nogen personlig erfaring med mobning?

Jeg (Simon) er jo folkeskolelærer, så jeg ser det meget. Det er af en eller anden grund meget tabubelagt; det foregår meget tit i det skjulte. Man gemmer sig på gangen og har sin egen metalfest i frikvarteret. Det er noget alle, der lytter til metal, har prøvet i en vis grad. Man skal altid forklare og forsvare metalgenren. Mobning er en vigtig ting at sætte fokus på. Der er stadig mange, der ikke sætter ind på det, men samtidig er det jo en meget menneskelig ting. Jeg er selv blevet mobbet, og jeg har mobbet andre. Det er en ond cirkel. Vi synes, det skal frem og diskuteres. 

Tror I, den her festival vil ændre folks holdning til metal?

Det er svært at sige; mobbere er jo ofte ignoranter. Det handler meget om, hvilken holdning man har, når man går ind til det. Det handler måske mere om at give håb til dem, der bliver mobbet for deres musiksmag. For eksempel har Lasse jo sagt, at han er blevet så meget stærkere efter al den her opbakning. Vi synes også, at der skal gives respekt til de mobbere, der kan sige undskyld. Det er selvfølgelig også fedt, at folk, der ikke ved noget om metal, kan få den oplevet på egen krop i stedet for bare at se et klip i fjernsynet.

Har I noget, I gerne vil sige til folk, der dømmer andre på grund af deres musiksmag?

Fjern dig selv fra det og se det fra et større perspektiv. Se lige dig selv i øjnene og spørg dig selv, om det virkelig er den person, du vil være. Du skal prøve at lære at se tingene objektivt, og selvom det er svært, så prøv at glæde dig på andres vegne.