Martin Jensen - Sin City KBH

Martin Jensen - Sin City KBH

I anledningen af Sin Citys Grand Opening, har Heavymetal.dk taget en snak med manden bag, Martin Jensen.

Førsdt og fremmest tak fordi du gider bruge lidt tid på Heavymetal.dk. Vi er alle sammen pænt spændte på hvad Sin City har at byde på. Som en start, an du fortælle læserne kort, hvad er Sin City?

Sin City er København og Malmøs nye 2. etager rock 'n roll og metal luksus førerbunker i Kødbyen. Vi har også som den første rock klub i Danmark (os bekendt) egen tatovør forretning som en del af klubben samt merchandise butik. Etagerne er delt sådan op, at der er dansevenlig rock n roll og let metal i stueplan hvor livescenen også er placeret. Live Scenen er en klub scene, sådan forstået at den ikke er særligt stor. Den kan trække ca. 100 publikummer. Den kommer til at præsentere rock n roll og hard rock, jam bands, en smule up coming, og en smule Thrash. Ikke noget ekstremt, da der er så mange andre der dækker den del rundt omkring i Danmark. I kælderen, som vi har døbt "Döwn Belöw" blir der udelukkende spillet hård metal kompromisløst. Som noget helt nyt i Danmark, har vi en fast backline som de forskellige bands spiller på, så ingen opslidende get in og out. Alle bands spiller på døren, sådan at hvis det pågældende band gør en ordentlig indsats, kan selv små bands tjene penge. Det har de ikke prøvet før. Det gør også op med de lange gæstelister. Sin City er en helt ny måde at præsentere hård rock og metal i Danmark, da rammerne er velholdte, stilsikre, der er rent og pænt. Dem de andre ikke vil lege med, skal ikke længere skal nøjes! Den skal forstås sådan, at heavierne og metallerne, stort set altid bliver huset steder der er lidt usle. De har måtte "nøjes" med hvad der er tilovers af forsamlingshuse og mugne kældre, men sådan er det ikke mere! Tag sportsbaren i Parken f.eks. Når der endelig er lidt rock’n’roll eller metal der, så når bandet akkurat lige at gå af scenen, før der bliver smadret hiphop eller andet møg ud over højtalenen. Det gør vi op med!

Hvordan kom ideen til Sin City, hvad har været jeres inspiration?

Ideen er flere år gammel. Jeg har drømt om at lave den ultimative rock klub længe. Ingen har indtil videre lavet noget jeg fandt tilfredsstilende. Jeg har i 8 år lavet "klub i klubben" på The Rock og Stengade med "ROCK THE NIGHT", som har været en kæmpe succes. Men har altid måttet gå på kompromis med de steder hvis vi lånte os ind.

Er Sin City så dit svar på DKs Ultimative Rock Klub eller er dette kun begyndelsen?

Sin City er mit svar på den ultimative ramme for rock n roll kulturen. Et "multi-hus" så at sige. Med tattoo, dansegulv, hamre kælder, flere stilarter, sat i scene på en gennemført måde. Hvis det bliver en stor succes har vi kun lige set starten af hvad man kan drive det til. Vi kan både rykke i større eller mindre lokaler alt afhængig af hvordan det går.

Nu har du været lidt inde over det, men kan jeg få dig til at uddybe, hvor ligger fokus? Er det en bar eller er det et koncertsted?

Det er en natklub med en klub scene. Det er MEGET vigtigt at understrege at Sin City IKKE er et spillested. Det er der folk knækker nakken og det er samtidigt øretævernes holdeplads, forstået på den måde, at ligegyldigt hvad du booker, så er folk kritiske. Vi skal ikke booke torsdag, fredag og lørdag og tilgodese alle genrer og up coming og hvad ved jeg. Vi kan booke som det passer os, fordi det ikke er omdrejningspunktet for vores forretning.

Så Sin City er IKKE stedet for den fede koncert, men derimod stedet for et par kolde øl, lidt whiskey og bare en go gang smadder?

Sin City er også stedet for den fede koncert en gang imellem, i intime rammer. Der hvor folk går hen og fester efter koncerten i Forum, Valby Hallen, Jam Band Festivallen på Lions & Barells. Fokus ligger på festen, sådan forstået, at man kommer der, mødes med gamle og nye venner og gir den gas til indspillet musik og alle metallens genrer i to etager.

Hvis vi ser bort fra musik og koncerter, hvad kan vi så forventer af underholdning fra sin city

Vi kommer til at se mere eller mindre løst tematiserede fester. Naturligvis skal vi have et brag af en Halloween. Vi lancerer en 'Blod, Champagne & Rock 'N Roll' aften sidst på måneden, hvor blod, champagne og patter indgår. Vi har ligeledes en Side 9 fest i samarbejde med Ekstra Bladet. Vi har samarbejde med den legendariske gamle goth klub The Black Cat der kommer til at lave arrangementer og mon ikke også vi på sigt kommer til at se de store Pirat Fester der tidligere var på The Rock, nede ved os før eller siden. Så den slags… Klæd ud… og damer! Endvidere kan jeg sagtens se os afholde markeder og alternative modeshow.

Spændende. Nu da Sin City har fokus på en mere klub agtig tilgang, kan vi så forvente billiard, dart, bordfodbold osv?

Vi har et helt afsnit vi kalder for "Lemmy's Cörner" komplet med Motörhead bordfodbold, Playboy pin-ball fra '78, tre én-armede og en gammel arcade maskine med et udvalg af de helt klassiske 80' arcade spil!

Sådan! Go' stil! Der skal nok blive fyldt godt ud der. Der var også en mindre debat på facebook om et bordfodbold spil og dens layout. Kan du fortælle mere om det og hvordan debatten endte?

Den endte med Metallica Vs. Megadeth bordet. Det er ikke sikkert det står klar til åbningen, men det kommer.

Metallica vs. Megadeth bordet? Det må du lige uddybe

Den gir jo sig selv. Det er den længste diskussion og fejde i metalhistorien, om hvem der er bedst, ih og åh. Nu kan slaget om det så endelig udkæmpes i bordfodboldversion.

Hvordan er selve det bordfodboldbord så opbygget og ja det må man sige at være en evig kamp mellem to yderst imponerende bands

Lige til højrebenet. Hvert band har en banehalvdel

Kan du som afslutningsvis, give os et lille indblik i hvad vi kan forvente os af åbningsdagen Og er der lavet et program endnu over de kommende events?

Åbningsdagene kommer til at vise hele huset med alt hvad det kan. Der vil være åbent i tatovøren og merchandisen. Danmarks bedste hard rock orkester SuperCharger står på scenen begge dage. Jeg og Camilla vil være DJs hele natten og spille op til dans i Sin Citys mainroom. Kælderen vil være proppet med metallere der giver den max smadder til Slayer og hvad de ellers kan finde på af ondskab dernede. I skrivende stud er der udsolgt til fredagen og lørdagen blir det nok også. Selv de lidt dyre VIP borde er revet væk til begge dage. Jeg har aldrig oplevet en større hype omkring et nyt sted og forhåndsforventninger er massive. Det skal vi leve op til - det er nerver på - men vi ved vi har et godt produkt og al vores sjæl er lagt i det her. Vi kan ikke gøre det bedre og stedet er bygget med den størst tænkelige JA-hat.

Jamen tusind tak for snakken Martin. Det har været interessant lige at få en mindre rundtur i Sin Citys univers og jeg ser frem til at opleve stedet selv, inden for kort tid. Heavymetal.dk vil ønske jer held og lykke med åbningen. Rock On!

Tilføj kommentar