Hvis du ikke kender til Wind Rose er det på tide, at du stifter bekendtskab med dette episke band. Wind Rose er et italiensk band der spiller progressiv symfonisk power, og dette kan man tydeligt høre i deres album Shadows over Lothadruin. Deres vokalist growler ikke, men synger rene vokale, og udover det skulle det kunne lade sig gøre, at opfange elementer fra folk metal, da de bl.a. er inspireret af Blind Guardian og Ensiferum. Et lille minus er at vokalistens stemme ikke er særlig kraftig, men han kan til gengæld sagtens synge, så det er ikke fordi, det trækker karakteren kraftigt ned. Det er heller ikke gennemgående negativt, da nogle af sangene er lettere sarte i det. Generelt er power metal min præfererede metalgenre, og selvom deres musik slår godt og grundigt igennem, må jeg dog indrømme, at jeg har hørt bedre af slagsen. Albummet Shadows over Lothadruin er baseret på en fantasy-historie skrevet af Claudio, som er bandets guitarist og Lothadriun er navnet på det land, som selve historien foregår i. Det indledes med nogle power metal inspirerede sange, det skiftevis er hurtige og langsomme i rytmen. "Majesty" begynder som en følsom sang, da den indledes med noget der kunne lyde som harpe og klaver spillet samtidigt. Efter introen høres en middelalderlig sythesizer funktion, som fremkalder en unik stemning med elementer fra episk tidsalder og power metal. Nummeret "Moontear Sanctuary" får én til at drømme sig ind i en ny tidsalder, og det giver en følelse af fuldkommenhed. Desuden får enkelte overgange i sangen lytteren til at tænke på middelalder og kæmpende krigere. Gode og inspirerende elementer kan man også finde i de kortere sange. Disse elementer fungerer enten som en introduktion til den efterfølgende sang eller som noget stemnings-skabende. Dem er der en del af, og det resulterer i at albummet indeholder relativt mange sange, og det er som altid dejligt at få noget for pengene... "Sideron" er et godt eksempel på en sang der indeholder lækre folk elementer, og man kan heller ikke undgå at blive lidt ekstra begejstret, da der kommer noget keyboard-harmonika på. Det giver den helt rigtige intense stemning. Hvis man er mere til stille og rolig metal, bør man lytte til "Son Of A Thounsand Nights". Her er det rart at sangerens stemme ikke er så gennemtrængende, da det ville have gået ud over skønheden ved dette nummer. Sangen starter med en sart klaver intro, derefter lyder nogle meget stille strings i baggrunden og en harmonisk bas. Tilslut kommer en kort fløjte "solo", klaveret indtræder igen, og sangen afsluttes på en bemærkelsesværdig smuk måde... Her til sidst vil jeg slutte af med at sige, at dette album er et fint eksempel på god power metal. Det er unikt og minder ikke særlig meget om andre power albums, jeg før har hørt. Albummet indeholder en komplet blanding af skønne power ballader og mildere power/folk numre, hvis du er til begge, så bør du absolut få fat i det!
