White wizzard er Amerikansk band fra L.A. , dette er deres plade nummer to, Flying tigers. White wizzard har fra starten langt en linje for, hvordan deres musik skulle være og for dem var det tilbage til rødderne. Tilbage til rødderne for White Wizzard er Iron Maiden, DIO, Scorpions og Judas Priest. Grunden til dette var at de var trætte af alt det screamo, som udkom på metal markedet. Det har White Wizzard sat sig for at ændre.

Flying tigers er ikke et hit baseret album. Der er to numre der bryder Flying tigers elendighed. Sange som Demons and Diamonds og war of the worlds, er numre som kommer over kanten. Det er udmærket melodier som er blevet formet, i dunsten af den fæle snaps de har sniffet.

Faktisk er den kage som White wizzard Har lavet, så afskyelig, at jeg vil råde folk til at være varsomme. De er faktisk så tæt på at lave noget godt, at de ødelægger det ved at prøve at være iron maiden, DIO, osv.. De kan så ikke lyde som dem, og d kommer heller aldrig i nærheden af dem. Det er en hæmsko for bandet at deres udsyn til metal rækker sig til deres helte. For det er dem jeg kan høre, jeg kan høre Dio synge, Dave Muray på guitar, Steve Harris spille bass og Nico McBrain spille trommer. Jeg kan bare slet ikke høre bandet White Wizzard, på denne plade. Så det kan godt være de vil ændre metallen, men måske de så skulle finde en anden sti end metal musik.