DETEKTOREN
Venus Star - Setyphorus

Setyphorus

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Death metal
Antal numre:2

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Venus Star er et finsk enmands black metal projekt, der spiller en grum low-fi sorterock med atmosfæriske elementer. Venus Star har tidligere udgivet en fuldlængde The Dark Vicor og også huseret på compilationen Son of Venus the Destroyer. Selvom det ikke er den mest skramlede black metal plade jeg har lagt øre til, er vi stadig i den boldgade, hvor guitarerne lyder som på Sepulturas Morbid Visions og trommerne lyder som papkasser fyldt med sand. Vokalen er ok fremme i mixet med en let rumklang, hvilket skaber den rigtige stemning. Skal vi nævne et dansk sidestykke kan Blackhorned her nævnes, på trods af, at Venus Star er en anelse mere doomet. Da jeg modtog pladen undrede det mig (nu skal man jo huske at vi lavbudget anmeldere modtagere alt digitalt disse dage), at pladen kun indeholdt to numre men på tracklisten stod der, at den indeholdt 10 numre – og ved nærmere inspektion viste det sig også at de to filer hed Setyphorus side A og Setyphorus side B! Der er derved givet tale om en vinyl udgivelse, så alle der lader sig underholde med så nymodens teknologi, som en cd-afspiller, kan hermed med anbefaling drage mod hifi klubben og få sig erhvervet sig en passende lakbasker. Sagen er nemlig den, at, hvis du er til grim og grumset blackmetal, så er dette et godt bud! Det er dystert og sort, ligesom det skal være, og har alle de fede elementer der skal til en god blackmetal udgivelse. Du skal derfor ikke lede her, hvis du søger et forsøg på at genopfinde scenen eller innovative riffs. Det er også det der trækker en anelse ned, for, har du hørt denne slags musik før, vil du ikke finde noget nyt under månen, men i stedet blot høre en behagelig velkendt stemning af dysterhed fylde dine øre og bringe dig den sjat sjælemørke nogen af os finder så tiltrækkende.

Tilføj kommentar