DETEKTOREN
Tusmørke - Fort Bak Lyset

Fort Bak Lyset

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog rock, Psychedelic Rock
Antal numre:7

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Musikalsk Monty Python!

Tusmørke er et norsk band, med base i Oslo, som har taget bl.a. førnævnte Monty Python, Black Adder, norsk natur, fuglesang og Lewis Carroll – forfatteren af ”Alice i eventyrland” (ifølge deres Facebook) og har bagt en monstertrippet hash-kage som ganske vist er morsom, men det har dæleme ikke meget med metal at gøre. Så er i advaret.

Bandet opstod tilbage i 1994, i Skien. I 1997 flyttede de til Oslo og samme år lavede de en demo. Det var først helt hen i 2009 at de fik lavet deres debutalbum, ”Underjordisk Tusmørke”. I 2014 udgav de ”Riset Bak Speilet” og nu udgiver de så tredje skud på stammen: ”Fort Back Lyset”.

Overraskende underholdende

Nu, hvor jeg har nævnt at dette ikke har ret meget med metal at gøre, vil jeg dog også sige at, de overordnet set, som musikere fortjener fuld respekt for det de laver. Der er ikke mange der kan blande så mange sære elementer og få nogle forbavsende iørefaldende numre ud af det.

Selvom det ikke er decideret metal, er det her så mærkeligt og usædvanligt at jeg bliver nødt til at høre hver sang på albummet færdigt, bare for at høre hvor de tager mig hen. Når spørgsmålet kommer til om det er et band der har udviklet sig siden sidste plade, vil svaret altid være ja. Tusmørke er et band der konstant finder på noget skørt at lave og eksperimenterer med instrumenter og lyd så det batter. Der er alt fra det basale guitar, trommer og bas til fløjte, orgel, trompet, xylofon og selvfølgelig den mærkværdige theremin. Ja, det er lige før de kan skære en agurk i skiver og få det til at fungere i deres sound. De har dog fået et par numre mere med på dette album og har alle tekster på norsk.

Fantastisk godt skruet sammen

Jo, nogle af numrene har et lidt mørkt og dystert vibe, men efter min mening kræver det mere end bare det, for at det er metal. Hiphop- og popkunstnere laver også sange der kan være dystre, men stadig ikke har en skid at gøre med metal. Men albummet har et godt flow, og det faktum at det her er en genre jeg normalt ikke hører, men stadig bliver fanget af og endda får lidt på hjernen, viser at det her er en folk mennesker der kan deres kram og ved hvordan man stykker musik sammen.

Tracklist

  1. Ekebergkongen
  2. Et Djevelsk Mareritt
  3. De Reiser Fra Oss
  4. F¿rt Bak Lyset
  5. Spurvehauken
  6. Nordmarka
  7. Vinterblot

Tilføj kommentar