Da jeg læste pressematerialet fra dette band, blev jeg ganske interesseret da jeg så mangfoldige referencer til nogle af den progressive rockmusiks stamfædre, Yes.

Desværre viste The Syn sig hurtigt at være et noget kedsommeligt bekendtskab. Coveret alene på dette album burde indikere at der her er tale om syrerock fra dengang den slags musik var nyt og spændende. Det psykedeliske lydbillede maler meget omkring i de samme temaer, og det bliver temmelig hurtigt ret uinspirerende at høre på.

Der er meget lidt der fænger eller overhovedet påkalder sig opmærksomhed på dette album. Uden at kende noget yderligere til The Syn vil jeg efter at have hørt "Syndestructible" vove at udtale at det ikke er noget stort mysterium hvis de har stået i skyggen af andre, langt mere interessante bands inden for denne genre.