Snake Charmer - Backyard Boogaloo

Backyard Boogaloo

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Rock
Spilletid:57:37
Antal numre:12

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hvad man skal bruge denne forældede lillefisse plade til er mig godt nok en gåde. En gåde jeg dog ikke gider bruge spaltevis af plads på at finde svaret på. Med en line-up der blandt andet tæller Göran Edman (vokal) og brødrene Johansson (Anders & Jens) på henholdsvis trommer og keyboard, var der ligesom lagt op til en omgang solid pompøs svensker skuffe af fineste metal karat, da alle disse herrer har en fortid i Yngwie Malmsteen's ego cirkus. Men i stedet skal man trækkes gennem 12 sukkersøde eller gumpetunge rock/pop numre hvor den distortede metalspade for alvor kommer til kort.

Stilmæssigt befinder vi os i AOR land, hvor den lette melodi er det altoverskyggende element, i en verden fjernet fra al aggression og metallisk klang. Dog kan musikken ha sin berettigelse live på en snusket bar i de sene morgentimer, hvor man alligevel er på vej ud af døren (med eller uden ny kælling). Som baggrund til den ugentlige søndagsrengøring kan den også lige skralde an, men det er ikke lige den skive der vil finde vej til anlægget i tide og utide. ZZZZZZzzzzzz!