DETEKTOREN
Science of Sleep - Exhaust

Exhaust

· Udkom

Type:Album
Genre:Metalcore
Antal numre:10

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tysk deathcore kører i tomgang.

Det er længe siden, man har hørt en rigtig god deathcore-udgivelse, men det er også en svær genre at beskæftige sig med - både som lytter og som band. Genren efterlader efterhånden ikke så meget at arbejde med, da udfoldelsesmulighederne bliver stadigt færre og færre. Hvor bevæger man sig hen, når man har opbrugt kvoten af breakdowns, growlet mere og mere ekstremt og brugt et utal af guitareffekter? Det er, kort sagt, blevet meget sværere at skille sig ud som deathcore-band, og tyske Science of Sleep er ingen undtagelse.

Som et relativt nyt band, der blev dannet for kun tre år siden, kunne man håbe, at de havde noget nyt og friskt at byde ind med. Men gennem de 38 minutter som deres debutalbum Exhaust varer, bliver man bombarderet med breakdowns i en sådan grad, at man allerede efter to-tre numre ikke rigtig gider det mere. Især også fordi numrene er konstrueret så stringent og efter bogen, at der bare generelt ikke er så meget at komme efter. Der er absolut ingen overraskelser, eller numre der skiller sig ud. Det er kedeligt og monotont allerede efter ti minutter og det er ærgerligt. Det er nemlig tydeligt, at Science of Sleep er meget habile musikere med en relativt cool lyd, men gode sangskrivere, der kan trylle noget originalt frem, er de på ingen måde.

Skulle man være lidt flabet og påstå, at genren er ved at uddø, så er det ikke Science of Sleep, der kommer den til undsætning og giver den kunstigt åndedræt. Ikke endnu ihvertfald. De har værktøjerne, men det ville være synd at sige, at de formår at bruge dem...

Trackliste: 1. Exhaust 2. 7-30-7 3. Annihilate & Revive 4. Misgovernment 5. Witness 6. Dogma 7. Bonesmen 8. Oppressor 9. Parasites 10. Auri Sacra Fames

Tilføj kommentar