Boliviansk black metal - så har man hørt den med.

Satanic Bloodspraying er noget så eksotisk som et boliviansk black metal band - dog skal jeg efter at have hørt albummet At the Mercy of Satan nok også tilføje at det er et ret ordinært black metal band. Satanic Bloodspraying sætter sig med det fjollede bandnavn, allerede inden man har hørt musikken, i bås med andre black metal bands med deres "ih-så-onde" navn. Det samme gør sig i øvrigt gældende for bandets sangtitler - nu er det ganske fint at ikke al musik er præget af at være intellektuelt og fortænkt, men med sangtitler som "Satanik Skullfuck" og "At the Mercy of Satan" sætter man ikke standarden og forventningerne for højt. Og så forbigår vi bare coveret i denne omgang.

Musikalsk er det også på den mere primitive black metal scene at inspirationerne skal findes og resultatet på At the Mercy of Satan er otte ret enslydende numre og det er som om Satanic Bloodspraying musikalsk hellere vil lyde som en dårlig kopi af genren end forsøge at lave noget med egen identitet. Så hele albummet er gennemsyret af at have planket samtlige elementer fra black metal scenen i håbet om at fremstille sig så som den stereotype forestilling mange har om black metal bands. Så hvis det har været målet for Satanic Bloodspraying lykkes missionen for bandet.

Gudskelov er albummet kun 25 minutter langt men det er ikke ensbetydende med at ens tålmodighed ikke sættes på prøve (hør blot i "Tetragrammaton", hvor passagen med kun trommer og vokal er noget, ja, fjollet). At the Mercy of Satan må siges at være for de indviede og det virker på undertegnede som om selskabet bag udgivelsen har haft mere øje for promoveringsmulighederne ved bandets oprindelsesland end de musikalske evner hos Satanic Bloodspraying.