Polar  - Nova

Nova

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hardcore, Metalcore
Antal numre:12

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Same same, eller er det?

Polar er et engelsk band grundlagt i 2009, som spiller en blanding af hardcore og metalcore. En genreblanding der, hvis vi skal være ærlige,  sjældent har det med at gemme på de helt store skatte og fremtidige metalklassikere. Men Polar er dog alligevel nået til deres fjerde album, Nova. Tre år er der gået, siden forgængeren No Cure No Saviour udkom, og umiddelbart er eneste ændring, at de er skiftet fra Prosthetic Records til Nuclear Blasts datterselskab Arising Empire. Men det skulle være mærkeligt, hvis der ikke var sket bare en lille smule mere i Polarlejren.

Det er ikke same same

Albummet åbner med den synthdrevne ”Mære” – ja, det er med æ. En stemningsfuld, men meget atypisk åbner, som går direkte over i ”Devil”, der starter med et ordentligt brag, og straks er vi landet i typisk hardcore-/metalcore-territorie. Der går dog ikke længe, inden man tydeligt hører forskellene fra tidligere Polarudgivelser. Produktionen er det første, der giver et vink med en vognstang om, at der er sket en del mere end bare et skift af pladeselskab. Nova har et meget pænt, poleret og moderne lydbillede, hvilket der i udgangspunktet ikke er noget i vejen med. For Polar betyder det bare, at de har mistet den mere rå og hardcore del af deres lyd og skiftet den ud med noget lidt mere generisk post-hardcore.

Heldigvis har dette skift ikke betydet, at de fuldstændig har glemt, hvordan man spiller tungt. De tre numre efter introen, førnævnte ”Devil”, ”Cradle” og ”Drive” byder på vers med god, tung og energisk hardcore, der kan få gang i selv den kedeligste stivstikker på en hverdagsaften. Vokalist Adam Woodford har et dejligt aggressivt brøl, som matcher perfekt, når der bliver høvlet igennem på guitar og trommer. Det er bare ærgerligt, at albummet ikke fortsætter i samme stil som disse numre. Femte nummer, ”Adore”, gør det ganske udmærket, og på den måde markerer det, at albummets kvaliteter ligger i første halvdel af pladen.

Anden halvdel af albummet byder nemlig på en sær blanding af ligegyldige mellemspil, powermetallisk klingende keyboards, den obligatoriske sang om, at vi alle er brødre i hardcore, og gudhjælpemig også en råbt vokal, der skal lyde følsom. Men mest af alt lyder anden halvdel af pladen, som om Polar har forsøgt at kombinere While She Sleeps med Bring Me The Horizons seneste par plader. Hvilket som sådan fungerer nogenlunde, når det som på verset i ”Midnight” er de tunge elementer, der leges med. Men når der trækkes lidt for meget på Bring Me The Horizons plade Amo, falder det til jorden – noget, verset i førnævnte ”Midnight” og specielt albumlukkeren ”Brother” er skyldig i. For hvor Bring Me The Horizon hellere end gerne ville af med det metalliske, klamrer Polar sig til det, som gjaldt det livet, og fejler derved.

Det er ringere

Med Nova har Polar valgt at tage deres lyd i en helt anden retning, og det skal de trods alt have respekt for. Men når kvaliteten af et album er sammenlignelig med en hældning nedad på 45 grader, så er det den forkerte retning, der er valgt. Vælger man at høre de første fem numre på pladen, står man faktisk med en håndfuld ganske udmærkede numre, som Polar sagtens kan være stolte af. Men da det desværre er en hel plade, man står med, er der også den elendige anden halvdel, der ikke formår meget mere end at stykke While She Sleeps og Bring Me The Horizons rester sammen til noget juks.

Tracklist

  1. Mære
  2. Devil
  3. Cradle
  4. Drive
  5. Adore
  6. Sonder
  7. Amber
  8. Prey
  9. Dusk
  10. Midnight
  11. Brother