Morgendagens stjerner
Odd Palace fandt første gang sine rødder tilbage i gymnasietiden, hvor de opdagede en fælles interesse for den progressive rock. Bandet tog dog ikke fart med det samme, men kom først rigtigt i gang senere, da guitaristen Lasse Grube Madsen manglede nogen at spille med til hans optagelsesprøve på konservatoriet. På trods af at de kun har udgivet en enkelt EP, har de fået enormt meget succes og omtale. De har turneret kort gennem Østeuropa og er blevet kaldt morgendagens stjerner hos Devilution. Desuden har de været kåret som Roskildes bedste rockband. Med andre ord: der er altså en hel del at leve op til på denne udgivelse.
Prog-rock der er til at have med at gøre
Lad mig sige det ligeud til at starte med. Der er ingen tvivl om, at de leverer varen! Allerede fra starten af kan man mærke, at det er et ualmindeligt fedt album, man skal til at høre, når de første toner af den spacede “Carnivore” rammer anlægget. Vi starter uden en intro, men lige på et enormt catchy vers. Det hurtige riff står smukt i kontrast til den mere langsomme rytmeguitar, der ligger og spiller i baggrunden. Omkvædet sætter sig enormt godt fast og gør denne sang til en absolut ørehænger på trods af dens relativt tekniske arrangementer. Bandet har før nævnt Muse som en inspirationskilde, hvilket særligt kan høres i denne sang, vil jeg mene. Man drager hurtigt associationer til det engelske bands ellers lidt mere særprægede lyd i starten af 00’erne.
Lige som man sidder med kæben halvvejs nede mod jorden over den første sang på albummet og tænker, at man er blevet budt på det bedste denne plade har at tilbyde, kommer albummets anden sang (og hovedsingle) “Chemical Solution” og viser, at bandet altså har flere tricks gemt i ærmet. Dette nummer viser den mere progressive side af bandet og besidder også et nærmest shredded riff i omkvædet, hvor rytmeguitaren flot lægger sig i baggrunden med en dejlig skæv rytme.
Men enhver rose har sine torne, og albummet er desværre ikke helt uden mangler. Albummet går et mindre skridt ned, når vi rammer den tredje sang “Liar, Attire” hvis vers med hængende akkorder og omkvæd bliver lidt for meget gymnasierock at lytte til. Det virker lidt som et lettere halvhjertet forsøg på at skrive en følelsesladet og sensitiv sang. Sangen er ikke uden sine kvaliteter, men er dog ikke helt på det samme høje niveau, som bandet ellers formår at levere gennem pladen. De har valgt dette som pladens anden single. Jeg kan se hvorfor, da det klart er en af de mere catchy sange på albummet. Skulle man vælge efter kvaliteten af sangene, ville jeg mene, at der var bedre bud. “Counterpart” besidder eksempelvis et virkeligt fedt guitarriff og et trommespil, der er ud over det sædvanlige i dansk rock. Alle musikerne spiller generelt rigtig godt på pladen, men særligt trommeslageren er på et niveau, hvor jeg vil mene, at enhver ung musiker burde lægge mærke til hans teknik og lade sig inspirere.
Roskilde?!!!
Odd Palace leverer som sagt et ualmindeligt fedt debutalbum. Der er enkelte småting at arbejde med, men ikke noget alvorligt. Musikerne er enormt talentfulde og formår ikke kun at skrive noget, der er komplekst og avanceret, men samtidig noget der er ørehængende med en god sans for melodi og sammenspil. Dette er et stort plus, da jeg føler, at der er en tendens til, at mange af de mere tekniske bands har større fokus på, hvor svær deres musik er, frem for hvor fedt det lyder. Odd Palace har som sagt fået enormt meget ros tidligere, og til det kan jeg kun sige, at det er fuldt fortjent. Så mon ikke man kan håbe på at se dem give den gas på hjemmebanen til næste års Roskilde Festival? Jeg håber i hvert fald.
