Nordagust - In the Mist of Morning

In the Mist of Morning

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog rock
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det kan godt være, at dette bands navn og albummets cover leder tankerne hen mod black metal, men faktisk er der slet ikke meget metal over dette album.

Derimod bydes der på prima stemningsfuld progressiv rock med alt, hvad der hører til - inklusive episke keyboard- og kor-arrangementer, atmosfæriske lydeffekter, stilly stykker sidestillet med mere hårdrockende stykker, elementer fra folkemusik, elementer fra verdensmusik (specielt mellemøstlig musik) samt spacey effekter og lydbilleder.

Måske er "In the Mist of Morning" ikke helt irrelevant for metalhoveder, når alt kommer til alt. Udover de stykker, der er rockede og har forvrængede guitarer, så har denne skive den samme mørke atmosfære, som man hører i nogle grene af black-metallen samt i den mere gotiske ende af doom-metallen. Så, er man til mørk og stemningsfuld musik generelt, så kan man sagtens tjekke denne skive ud, men hardcore metalfans vil måske nok blive skuffede.