Nero di Marte  - Nero Di Marte

Nero Di Marte

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Antal numre:5

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Forførende og kaotisk metal der kun ser ud til at blive større

Italienske Nero Di Marte, tidligere kendt som Murder Therapy fra 2007 til 2012, skiftede til deres nuværende navn i 2012. Som Murder Therapy udgav de to EP’er og debut albummet Symmetry of Delirium. Det var allerede i EP’en Molochian fra 2011, at man kunne høre deres mere eksperimenterende side, som fik deres musik mere udbredt. Nero Di Marte har været på tour over det meste af Europa og har bla. spillet på Neurotic Deathfest i 2010 med navne som Immolation, Six Feet Under, Napalm Death og mange flere. Nero Di Marte bliver mere og mere udbredt og er nu klar med deres debut album Nero Di Marte.

Allerede ved den første sang ’’Convergence’’ kan man fornemme deres brug af mystik og en rettere sanselig musikoplevelse. Med opsigtsvækkende baggrundslyder og buldrende trommer, ligger det op til en stor omgang guitar smadder og teknisk sammenspil. Vokalen træder stærkt frem, da introen er færdig og skaber en atmosfære af storhed og kaos. Man kan også allerede her fornemme deres sammenligning med det franske band Gojira, for de har nogenlunde samme stil og præg af mystik som dem. Under sangen ’’Time Dissolves’’ kan man også se de samme træk under trommespilleriet: Det tekniske udspil fra Marco Bolognini er meget identisk med Mario Duplantier’s, og man kan klart høre, at han mestrer sit instrument. Noget af det som jeg finder bedst ved Nero Di Marte er, hvordan deres guitarist og vokalist Sean Worrel kan få en så stor massefylde på sin vokaler, hvilket gør musikkens stil meget større. Nero Di marte eksperimenterer meget med deres musik, som man også kan høre i sangen ’’Resilent’’, som har en lidt dybere tone end de andre, men samtidig har en guitar der virkelig skærer igennem. Det samme med sangen ’’Nero Di Marte’’, et langsomt og dog forførende nummer, som bliver vildere og vildere, men som stadig har en stærkt udstråling af indre skønhed.

Ja, Nero Di Marte minder en del om Gojira, men har samtidig deres helt egen stil. De mestrer alle deres instrumenter til det fuld og selve sammensætningen af deres musik er næsten perfekt. Atmosfæren i deres musik, og selve deres stil, er umådelig spændene og trækker en ind i et gyseligt univers af mystik og lyster. Deres musik er ligefrem forførende og man har lyst til at høre mere. Nero Di Martes stil er enestående og spændene, og det er ikke noget man lige sådan bliver træt af. Deres musik er både hård og elegant, og det forfører sig langsomt ind i trommehinden og vildleder en ind i en verden af kaos, skønhed og mystik.

Her er en video med nummeret ’’Convergence’’

Tilføj kommentar