My Empty Room - Grand Illusions

Grand Illusions

Udkom

Type:Demo
Spilletid:40:59
Antal numre:3

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Egentlig havde jeg glædet mig til at lytte denne 3 numres CD igennem, da symfonisk progressiv rock kan være en dejlig ting på anlægget derhjemme. Desværre blev jeg lidt skuffet, hvilket skyldes følgende årsager: Tynd guitar lyd, slet ikke smæk nok i tromme lyden, vokalist Jesper Nielsen kunne godt trænge til et kursus med lungerne - der synges ikke ordentligt igennem. Det lyder for pænt, sterilt og der mangler lidt nosser i produktionen. Der er mange gode idéer i musikken, men det kravler ikke rigtig ud af højtalerne. Jeg kan egentlig godt li' den type af progressiv musik de spiller, så når nu gutterne rent faktisk formår at skrue noget kompositorisk fedt på benene, er det desmer bare synd de ikke hamrer igennem, og skider hul i forkert perfektion. En energisk produktion havde givet så meget mere bonus her. Når nu man vælger at sende sin musik ud til folks anlæg, bør man tænke på om lyd kravet stiler én selv tilfreds. Hvis ikke, kan man ligeså godt vente, og i dette tilfælde (med den type musik de spiller), fortjener melodierne en helt anden lydmæssig pompøsitet. Jeg ved godt at der er tale om en demo, men jeg ser ingen grund til at være beskeden af den grund. Slet ikke i disse tider hvor konkurrencen er hevet pænt op. Med den rigtige mand bag knapperne, er jeg sikker på vi kan ende ud i noget rigtigt fedt.