Det er en utrolig tight og velproduceret lydmur der rammer mig, da jeg smider Mudslides nye 5 numres EP "Vultures" i afspilleren. De har selv indspillet og produceret den, men det er tydeligt, at de har fået Tue Madsen fra Antfarm - en af Danmarks p.t. største metal producere - til at sætte sit metalcore fingeraftryk på skiven, hvilket klæder dem rigtig godt.
Coveret til EP’en giver bandet en ekstra dimension - fordi det er fedt, og fordi det hele er lavet af bandets forsanger Morten Christoffersen. Det er altid et godt tegn, når bands fra den brogede danske undergrunds metalscene, viser tegn på flere elementer af kreativitet.
Sangene er generelt meget solide og har et højt kompleksitetsniveau, med stor vægt på de tunge grooves og velsmurte melodistykker, hvilket unægteligt får tankerne hen på bands som Killswitch Engage, som drengene endda har varmet op for. De to guitarister Victor Ronander og Thue Læssøe formår med stor succes, at kaste sig ud i nogen superfede harmonier, som kan bære numre helt alene over deres tonser truckerriffs. Med drengenes alder taget i betragtning er jeg mildest talt imponeret over det instrumentale niveau i dette band.
Efter et par gennemlytninger har jeg dog stadig svært ved at vænne mig til Morten Christoffersens vokal. Det lyder fedt når han introducerer sig selv på "Everything Turns Red" med sit dybe aggressive growl, men når han slår over i sin rene vokal, knækker filmen hos mig. Der er ingen tvivl om at han både kan skrige og growle som bare fanden, men jeg syntes ikke at hans rene vokal når op på det samme plan, som resten af bandet befinder sig på. Der er dog enkelte steder, som på "Broken Bones" og "Never Cared", hvor hans skæve rene vokal rammer sømmet på hovedet. Men jeg savner flere af de vokalharmonier som man finder på skivens sidste og måske fedeste track: "Vultures". Her går storladenheden rent ind.
Alt i alt er jeg imponeret og irriteret på samme tid. "Vultures" har en svag side af monotoni, hvilket jeg dog tror, er mest på grund af lydbilledet. Variationerne træder ikke nok i karakter og de flyder ofte for godt sammen med de tunge grooves, hvilket jeg ikke syntes er fair overfor bandets melodiøse potentiale. Men mon ikke snart de udenlandske pladeselskabsgribbe sætter deres frådende kløer i Mudslide. Det er et ådsel der bliver svært uundgåeligt at have liggende uberørt, på den fremtidige danske metalscene.
