Manowar - The Lord Of Steel

The Lord Of Steel

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 6/10 baseret på 5 stemmer.

Metal-profeterne Manowar er tilbage, men er ved at tabe pusten Vi kommer ikke uden om Manowa. Det amerikanske heavy metal-band (eller True Metal, som de selv kalder det), deres energiske lyd og enorme fanskare, som kun er blevet større siden deres dannelse i 1980. I dag står de så, 12 studiealbums senere, hvoraf det sidste hedder The Lord Of Steel. Manowar-fans vil nok være ellevilde, men jeg forstår godt, hvis folk er bekymrede for fremtidige albums.

Albummet starter ud med titelnummeret "The Lord Of Steel", hvor det straks går der ud af, som vi kender Manowar. Man hører et fantastisk riff, og trommerne præsterer udover det man sædvanligt hører. Bassen spiller også rigtig hurtigt, og kan høres meget tydeligt i versene. Det er også i denne sang hvor alle medlemmerne præsterer det bedste. Derefter går det ned af bakke."Manowarriors", der er nummeret efter, ligger ud med et super godt riff, men ellers er det mid-tempo uden den velkendte og elskede ånd, som mange af Manowars sange har. Det bliver ikke bedre med den ringe guitarsolo man får smidt oveni. Derefter er det middelmådigt mid-tempo, med alt for simple riffs og trommer, så man skulle tro at de kedede sig, og der er ikke noget der kvæler Manowars ånd mere, end når man tænker den tanke. Desuden er der rigtig mange gentagelser af omkvædet i de sange, specielt på "Born In A Grave", hvor jeg efter første gennemlytning kunne omkvædet udenad. "Righteous Glory" er den eneste sang på albummet, som det var meningen skulle være stille. Men det er så det eneste den er. Normalt er Manowars stille sange på grænsen til episke, men ikke her. Her sidder man og keder sig, og det lyder ærlig talt som om at musikerne har det på samme måde. Til sidst prøver de at dække det med et godt riff, men lige lidt hjælper det. Det bliver dog lidt bedre på "El Gringo", og her går det rent faktisk fremad. Ikke instrumentalt, men de formår at skab en rigtig Manowar-stemning i bedste western-stil. Gennem resten af albummet holder de faktisk en ret god stemning oppe, og det redder deres karakter i sidste øjeblik.

Manowar slipper godt fra det her, mest ved at klanrer sig til det der er blevet deres signaturlyd. Men det lyder for mig som om at de er ved at miste grebet, og det får mig til at bekymre mig for fremtidige albums fra deres side. Bliver de ligesom "Born In A Grave", har de i hvert fald et stort problem. Jeg forstår godt at manowar-fans ville kunne lide albummet, og det kan jeg også selv. Men jeg forstår også dem der synes at de burde gå langt væk på pension.

Trackliste 1. The Lord Of Steel 2. Manowarriors 3. Born In A Grave 4. Righteous Glory 5. Touch The Sky 6. Black List 7. Expendable 8. El Gringo 9. Annihilation 10. Hail, Kill And Die 11. The Kingdom Of Steel The Lord Of Steel er albummets suverænt bedste nummer.

Kommentarer (3)

hellcock

Indlæg: 189

De har ikke lavet et helstøbt

De har ikke lavet et helstøbt album i henved 20 år (måske mere)?

Der er altid nogle fede numre, men en fuldfed skive har de ikke præsteret meget meget længe!!

hellcock gav Manowar - The Lord Of Steel 7/10.

JugsEater

Tidligere anmelder

Indlæg: 21

Lyd og produktion er bare en

Lyd og produktion er bare en gentagelse af Gods of war, hvilket er et skridt i den forkerte retning. De burde hoppe tilbage til lyden fra de gamle produktioner, og ikke prøve at revolutionere deres egen musik. Manowar skal sq ikke lyde hverken nyt eller pænt. Manowar skal lyde som Manowar! Lord of steel er en skive med gode højdepunkter, og lave skuffelser, men indlemmet i samlingen, selvfølgelig.
Er desuden ikke helt enig med Hellcock. Jeg vil halvere de 20 år, og skubbe Warriors ind imellem. Ydermere syntes jeg, modsat alle andre, at Louder var en ritti fee skive...

JugsEater gav Manowar - The Lord Of Steel 6/10.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 422

Modsat alle andre Jugs..

Modsat alle andre Jugs...passer ikke helt, du ved jo jeg elsker alt Manowar, Synes faktisk Louder... er endnu bedre end Trumph.. fx. Jeg må erkende, denne her plade er også den ringeste de har lavet, dog er den stadig kanon, og det at anmelderen siger at "Rightous Glory" ikke er episk, er noget værre vås. Den er topklasse, og er helt på toppen af episke sange som "Gates to Valhalla". Born in a grave er også et klasse nummer, jo den gentager sig, men hvorfor er det forkert? Det er et fedt partynummer. Dog de sidste sange er der ikke noget af være begejstret for, og ret så skuffende. Jeg kunne faktisk lide den første version bedre, hvor lyden er helt anderledes, men fansene var utilfredse, derfor ændrede Joey lyden. Så man kan ikke gøre alle tilfredse. Så ikke et topklasse Manowar album, kun næsten ;) Jeg er fortrystnings fuld, den næste bliver top notch!

Keitel gav Manowar - The Lord Of Steel 9/10.

Tilføj kommentar