Korpiklaani - Tales Along This Road

Tales Along This Road

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Folk metal, Viking metal
Spilletid:42:29
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Man skal sgu ikke sige jeg kun er til retro metal, for Korpiklaani, som jeg bliver mere og mere pjattet med, er så meget nytænkning at man tror det er løgn. Korpiklaani udgiver med "Tales Along This Road" allerede deres tredje album, ikke fordi der er sket så mange forandringer siden sidst, det hele er blot endnu mere gennemført, musikken er endnu mere festlig, og endnu flere underlige instrumenter kommer til deres indsats. Skovmetal for fuld udblæsning, masser af violin, fløjter, sækkepiber, harmonika og andre middelalder instrumenter og alt i et hæsblæsende tempo for det meste. Denne cocktail er der kun få bands der virkelig kan gennemføre så troværdigt og virkningsfuldt som dette band. Glem Finntroll, Lumsk osv. Korpiklaani er folk kongerne.