Jelonek - Jelonek

Jelonek

/ Indie Distribution · Udkom

Type:Album
Genre:Symfonisk metal
Antal numre:14

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Aldrig har jeg oplevet et så medrivende og gennemført instrumentalt album. Ganske enkelt en unik oplevelse!! Køb dette album, men lad mig først forklare hvorfor.

Kender du ikke Jelonek, så står du nøjagtigt samme sted som jeg selv gjorde, da jeg modtog skiven Jelonek med titlen af samme navn. Jelonek spiller violin og gør det virkelig godt. "Jelonek" er hans første solo udspil og forhåbentlig ikke det sidste, da dette er så absolut det bedste instrumentale album jeg nogen sinde har hørt. Jeg har hørt en del instrumentale udspil før og har næsten altid haft den følelse af der manglede noget vokal. Denne gang manglede jeg ingen ting. Overhovedet. Stilen er progressive rock / metal med MANGE inspirationer fra klassisk musik. Man sidder med en følelse af dette er klassisk barok musik på det onde syre trip.

Nogle skiver skal ha' lov til at snurre rundt i anlægget et par gange før de fanger og man opfatter genialiteten. Dette album skulle have lige omkring 10 sekunder. Den sad lige i skabet fra starten og det er virkelig sjælent jeg har det sådan. Jeloneks violin er hele albummets omdrejningspunkt. Det er den som gør dette udspil unikt og fremragende. Nu tænker du måske "okey... Vi har ligesom hørt violiner og den slags i metal før" og ja det er korrekt, men slet ikke sådan her. Det her rykker i kroppen på en måde der er overdrevet fedt. Man kan ikke lade være med at rokke med hele albummet igennem. Guitar, Bass og trommerne skaber også en god baggrund for stemningen på albummet og ingen tvivl om at albummet havde været kedeligt uden disse instrumenter, men de kontrolleres af Jeloneks enorme talent til at fiddle. Jeg må også indrømme, at albummet fik mig også til at grine i ny og næ. Jeg vil ikke beskrive hvorfor, men prøv at søg efter nummeret "Elephants Ballet" på youtube. Så ved du hvad jeg mener... Manden har jo humor. Har følt det pænt svært at anmelde denne skive da den, som jeg har skrevet tidligere, er unik og helt speciel. Man bliver på en måde tryllebundet af hvert enkelt nummer og skal jeg anbefale to numre for skiven, som er over über klasse, så skal det være "Vendome 1212" og "Akka".

Køb dette album. Andet kan jeg ikke sige...

Kommentarer (2)

Daniel Wilkens

Daniel Wilkens

Tidligere anmelder

Indlæg: 178

What satan?!? Så fik den

What satan?!? Så fik den alligevel 100%... :-)

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

ja... ikke mindre... Det er

ja... ikke mindre... Det er fandme i orden!!!
Han er for SYG med den stryger...
Det album skal sku lyttes igennem!!!