Impious - Hellucinate

Hellucinate

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Melodisk Death Metal
Spilletid:39:00
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Bandet har efterhånden eksisteret en del år men er nok ikke et begreb for de fleste folk derude. Man lavede ellers en lovende debut med pladen "Evilized", som forbandt bandets Trashede dødsmetal med flotte guitarharmonier. Men som livet nu engang er, går det ikke altid lige retfærdigt til og derfor har bandet brugt de sidste mange år på det ene label efter det andet uden at få nogen større succes. Men nu efter at den svenske Thrash bølge, under ledelse af bands som The Haunted og Carnal Forge, plus at man endeligt har fundet et kompetent label, kan det være at bandet endelig får deres gennembrud. Bandet har nemlig leveret endnu en fin skikkelse der sagtens kan følge med de store drenge. Sange som "Inject", "Wicked Saints" og "Toxic Nervosa" vil få enhver Thrash maniac til at fråde om munden og hive deres gamle stretchbukser og ildelugtende sneakers ud af skabet. Hurtigt og med nådeløse riffs, der pisker mere derudaf end sirius patruljen, er hovedingrediensen medens man garnerer den stærke ret med godt guitarlir hvor man virkelig kan høre bandets firser inspirationer skinne igennem. Spilletiden snyder dog en smule, da det sidste nummer "Suicide Park" reelt kun er de tre - fire minutter, medens den resterende spilletid akkompagneres af en enlig kirkeklokke. Oveni alt dette har man pakket en fed og fyrig produktion, der skiller sig en smule ud fra den jævne standardkost man ellers kan blive budt på fra det svenske. Så er du en af dem der mener, at Thrash skal være hurtigt, hurtigere eller hurtigst, burde du svinge indenfor den lokale pladebar og bede den gamle bums bag disken om fluks at stikke dig et eksemplar af denne fine skive.

Kommentarer (2)

tlt

Indlæg: 66

Ved du hvad, det tror jeg at

Ved du hvad, det tror jeg at jeg vil gøre. Thrash forever

Bjorn

Bjorn

Tidligere anmelder

Indlæg: 214

det lyder sguda fornuftigt :-

det lyder sguda fornuftigt :-)