Impiety - Ravage & Conquer

Ravage & Conquer

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Death metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Impiety, et black/ deathmetal band fra Singapore, er tilbage med en ny skive kaldet Ravage and Conquer. Ravage and Conquer er elvte skive fra bandet, som har eksisteret siden 1990. Impiety blander de hurtige trommer fra blackmetallen med de hurtige riffs fra døden tilsat growl, og krigseffekter. Bandets stil kaldes flere steder for "war metal", og både riffsne og trommerne giver følelsen af at stå på en krigsplads, hvor kuglerne flyver om ørerne på en. Det er ikke uden grund, at skivens cover er en afbildning af Lucifer på sin trone holdende et maskingevær i hånden. Teksterne handler om krig. Helvede og Lucifers krig.

Selve musikken på Ravage and Conquer er en omgang brutal metal. Tempoet er højt hele vejen igennem, og der bliver ikke sparet på de tunge rytmer. Tænk Panzerchrist tilsat blackmetal-elementer, og tidlig 90’er død, og du har lydbilledet på Ravage and Conquer. En af de ting som jeg især lagde mærke til ved skiven var, at hver eneste nummer starter med den samme guitarakkord, hvorefter numrene eksploderer i hurtige rytmer, og den brutale vokal falder i. Denne start er med til at binde skiven sammen, og derved skabe en rød tråd. Selvom numrene på Ravage and Conquer kan virke både rodede og kaotiske, fungerer de, og der hersker en mørk og dyster stemning hele vejen igennem.

Alt i alt er Ravage and Conquer en ganske god skive, hvor det tekniske og stemningen er i orden. Tempoet er højt, og de enkelte numre fungerer rigtig godt. Jeg må dog indrømme, at skiven aldrig for alvor fanger mig, og derfor ender den med en karakter på 70.

Trackliste:

1. Revelation Decimation 2. Ravage & Conquer 3. Weaponized 4. The Scourge Majesty 5. War Crowned 6. Legacy of Savagery 7. Salve the Goat 8. Sacrifice

Her er nummeret Ravage & Conquer

Kommentarer (2)

Time Signature

Time Signature

Tidligere anmelder

Indlæg: 65

Der sker ellers en del på

Der sker ellers en del på denne skive, synes jeg. Bandet formår at skabe både sammenhæng og variation.

Time Signature gav Impiety - Ravage & Conquer 7/10.

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 377

Der er sku fart på!

Der er sku fart på!

Tilføj kommentar