Impaled - The Last Gasp

The Last Gasp

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Spilletid:38:40
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Endnu et herligt brutalt cover, der kan få selv personalet på retmedicinsk institut til at brække sig i lårtykke stråler og få diverse cencur-tåber til at tabe underkæben, fra dødssplatterne Impaled. Med et åbningstrack kaldet "G.O.R.E" er man ikke i tvivl om i hvilken retning vi bevæger os i. Med tydelige inspirationer fra Carcass fortsætter Impaled hvor de slap på "Death After Death", selvom blastbeats bliver mindre og mindre brugt for hver plade de har udgivet. Jeg mener stadig at debuten "The Dead Shall Dead Remain" er deres klart fedeste udspil, hvor stilen blev kørt helt ud i ekstremerne. "The Last Gasp" er absolut ikke noget dårligt album og det lidt tungere udtryk rammer nok lidt bredere end snæversynet grind-splatter-død. Der hersker ingen tvivl om at disse syge gutter kan deres kram og jeg kan da også kun anbefale at man giver "The Last Gasp" en fair chance.