Ihsahn spiller koncert i Lille Vega, København V .
Ihsahn - Das seelenbrechen

Das seelenbrechen

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Symfonisk black metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 8,5/10 baseret på 2 stemmer.

Das Seelenbrechen - en sjæl der svækkes og knækkes?

Mange kender norske Ihsahn (Vegard Sverre Tveitan) som sanger og guitarist hos Black Metal legenderne, Emperor, der on/off har været aktive siden starten af 90'erne. Han har gennem årene haft forskellige projekter kørende, som f.eks. Thou Shalt Suffer, Peccatum og Hardingrock. Og udover at skrive/komponere, underviser han i guitar og skriver for magasinet "Guitar World", som også står bag hans "Left Hand Path" guitar undervisnings videoer. Sammen med sin kone, Ihriel (Heidi S. Tveitan), driver han desuden Mnemosyne Productions and Symphonique Studio.

Siden 2005 har Ihsahn haft gang i sin solokarriere, hvor han bevæger sig inden for Ekstrem Progressiv Metal, og eksperimenterer, udvikler og udfolder sig musikalsk.
De første udgivelser, The Adversary (2006) og angL (2008) var langt mindre "ekstremt" eksperimenterende og udfordrende, end de efterfølgende albums. På 2010-albummet blev der taget hul på et nyt element i musikken, i form af saxofon, der kan give en sindssyg effekt. På sker der et sporskift, hvor Ihsahn begynder at udfordre og provokere os lyttere med numre, hvor det nærmere er vanvid end musik man oplever, og det fortsætter på Eremita, der udkommer i 2012. Ihsahn er nu ude med sit femte album, Das Seelenbrechen, der udkommer via Candlelight Records. Albummet rummer 10 numre af forskellig karakter, og skydes i gang med Hiber; Et fedt nummer med en hidsig vokal, lækre breaks og skift, hvor man fornemmer, at en musikalsk "eksplosion" er under opsejling. Videre går det med Regen, der er en lækker ballade, som indledes med piano og clean vokal, og ender ud i en symfoni af tungere metal, vokal med bid, orkestertoner og korsang. Næste nummer er NaCl, som også er udgivet som første single fra albummet. Der er mange lækre detaljer; Trommer og bas, der får lov til at træde i karakter og skarpt klingende guitar: Avanceret skruet sammen og krydret med Ihsahn's rene vokal, der absolut klæ'r ham. Sidst, men ikke mindst, skal nævnes nummeret Pulse, der er opbygget omkring piano, bas og ren vokal. Det holdes på et meget dæmpet niveau, og er på nippet til at virke en smule poppet, men absolut et skønt nummer. Desværre sker der efter fjerde nummer noget… Jeg gætter på, at det er hér albumtitlen Das Seelenbrechen træder i karakter; Tråden knækker fuldstændig, og det må vel være den mørke del af sjælen der bryder igennem, og giver sig til udtryk gennem lyde, effekter og forpint vokal. Det kræver vist et meget åbent sind, at lytte til og forstå, hvad der sker på resten af albummet, især Tacit 2 og Tacit er helt ekstreme. Det er nærmest tromme-madness og psyko-effekter, uden hoved eller hale.

Jeg synes det er ærgerligt, at albummet tager så drastisk en drejning, idet resultatet desværre er mere fucked up end genialt. Das Seelenbrechen er en oplevelsestur der starter i himlen og ender i helvede - og jeg håber inderligt, at Ihsahn på sit næste album vælger at skrue lidt ned for helvedet, og holde sig mere grounded. Ihsahn er kanon dygtig, og helt klart en kunstner af rang - Men vanviddet er bare i overkanten, og den ekstreme drejning albummet ta'r, er bare FOR ekstrem til at man kan kapere og rumme den.

Tracklist

  1. Hiber
  2. Regen
  3. NaCl
  4. Pulse
  5. Tacit 2
  6. Tacit
  7. Rec
  8. M
  9. Sub Ater
  10. See

Kommentarer (2)

SRFM

SRFM

Tidligere anmelder

Indlæg: 58

Det er fascinerende hvor

Det er fascinerende hvor forskelligt man kan høre den samme musik. Anmeldelserne af dette album på nettet går også i begge retninger fra "nu går det for alvor ned ad bakke for Ihsahn" til "endelig er Ihsahn tilbage!" Jeg hører til de begejstrede. De kaotiske numre på albummet tæller "Tacit 2" og "See", som ved første lytning lyder som en omgang larm, men som vinder på gennemlytning, når jeg hører dem i sammenhæng med de andre numre. Her bliver trommerne ophævet til et instrument i sig selv, nærmest som klassisk slagtøj, der ikke skal holde en rytme, men lave ekspressive lyde. "M" starter med ambient-agtige lyde og går derefter over i en blues! Igen et ekspressivt nummer, man lige skal vænne sig til, og som skal høres som en del af helheden. Resten af numrene er gennemstrukturerede og progressive og burde ikke ligefrem chokere de folk, der ligesom jeg selv holdt af f.eks. de tre sidste numre på "Eremita" ("Grief", "The Grave" og "Departure"). Jeg kan ikke komme i tanke om noget at kritisere, men jeg holder mig foreløbig på 9/10, da jeg ikke helt er sikker på langtidsholdbarheden endnu.

SRFM gav Ihsahn - Das seelenbrechen 9/10.

Jens Pallesen

Jens Pallesen

Tidligere anmelder

Indlæg: 15

Jeg har ikke fået lyttet nok

Jeg har ikke fået lyttet nok til Ihsahn, men har på fornemmelsen at flere af disse numre kræver flere gennemlytninger for at falde helt på plads.. det er en blanding af vanvid og genialitet, så forstår godt den deler vandene, jeg hælder dog mere mod det geniale ...

Jens Pallesen gav Ihsahn - Das seelenbrechen 8/10.

Tilføj kommentar